Diskrimination af ikke-religiøse i Danmark

I Danmark er der systemisk diskrimination, når det kommer til sekulære eller ikke-religiøse rettigheder. Det fremgår af den årlige rapport ’Freedom of Thought’ fra den Internationale Humanistiske og Etiske Union, IHEU, som kortlægger diskrimination af ikke-religiøse menneskers rettigheder.

FreeThrougtRapport(IHEU har gjort status for, hvordan det går med sekulære rettigheder og tankefrihed verden rundt. Kilde: IHEU – https://fot.humanists.international)

Religionen i Danmark har en lang række særlige rettigheder, som diskriminerer ikke-religiøse. Vi har en statslig religion og kirke. Religionsundervisningen på de danske skoler er af teologisk og forkyndende karakter. Særligt har religion flere privilegier, når det kommer til markeringer af livets store overgange fra fødsel til død.

– Det ville være bedre, hvis kristendommen ikke var en statsreligion. Det er ikke statens opgave at udpege ét livssyn for borgerne som mere rigtigt end andre. Staten skal behandle sine borgere lige, og det gør den ikke, siger Thorkild Svendsen, som er talsperson for Humanistisk Samfund. Aksel Hanning, der er lektor i filosofi ved Roskilde Universitet, støtter Thorkild Svendsens synspunkt:

– Kristendommen har en kulturhistorisk betydning, men det er ikke en begrundelse for, at den skal have en særstilling i samfundet. Det bør være det humanistiske princip om tolerance, der er det primære. Vi kan tolerere alle religiøse samfund under en forudsætning af, at de netop ikke dominerer juridisk, siger han.

Danmark lige mellem de frie og totalitære

IHEU’s rapport har givet næsten alle verdens lande en overordnet karakter mellem 1 og 5. 1 er udtryk for fuldstændig frihed og lighed i landet, og 5 er udtryk for en alvorlig ulighed og undertrykkelse. Kun tre lande har fået karakteren 1, nemlig Holland, Belgien og Taiwan. Her er den største grad af religions- og tankefrihed.

De mest diskriminerende lande er Saudi-Arabien, Jordan, Afghanistan og Nordkorea. Saudi-Arabien har siden 2014 anset ateisme som et udtryk for terror med dødsstraf eller lange fængselsdomme til følge. Jordan forbyder sekulære organisationer. Afghanistan har i mange år været præget af konflikt og voldsomme brud på menneskerettighederne.
Her har Danmark altså fået en karakter på 3, som altså er lige mellem de to yderpositioner.

– Det vil nok undre mange, at vi ikke er på linje med lande som Holland. Vi har begge frihedsrettigheder. Men forholdene er langt fra de samme, hvis man kigger efter. Holland har en meget længere tradition for frihed, siger Thorkild Svendsen og henviser til at staten har udpeget én religion som sand, og at skolerne underviser i statsreligionen, og ikke behøver undervise i andre livssyn indtil 8. klasse.

Ikke-religiøse rettigheder i Danmark

Foreningen Humanistisk Samfund tilbyder ikke-religiøse alternativer til folkekirken. Politisk set kæmper de for en adskillelse af kirke og stat. Som humanist mærker Thorkild Svendsen, hvordan religioner har særlige privilegier:

– Der er nødvendigt med en forening som Humanistisk Samfund, da der ikke er mange andre foreninger for humanistiske eller ikke-religiøse livssyn i Danmark. Alle har et
livssyn. Religiøse mennesker har et livssyn, som handler om guder og overnaturlige magter. Humanisme er et bud på et livssyn uden religion, hvor mennesket og dets interesser i centrum, siger han. Selvom kristendommen som statsreligion er en del af dansk historie, mener han ikke, at det behøver være en del af den fremtidige historie:

– Der er masser af mennesker i Danmark uden et kristent livssyn. Mange af de ting, vi sætter i højsædet i Danmark, har ikke en kristen forudsætning, som demokratiet, siger Thorkild Svendsen.

Fra fællesvilje til selvcensur

Som en central del af humanismen henviser Aksel Haaning til et filosofisk begreb fra 1700-tallet, som hedder fællesviljen:

– Det, der skulle holde samfundet sammen, var en fællesvilje under frihed, lighed og broderskab. Enkelte personers egenvilje måtte godt stå i højsædet, men den skulle underlægge sig fællesviljen. Den sikrede sammenhængskraft. Det er dét, der har båret vores demokratiske grundprincipper og værdier. Det, vi ser nu, er, at den enkeltes egenvilje trænger sig på og kræver sin ret. Man vil være klædt på, som det passer én, siger han.

Aksel Hanning frygter, at vi er på vej mod en beskyttelse af religionen mod kritik, og henviser til censur på internettet. Senest har streamingplatformen Netflix censureret en episode fra et satireshow, der kritiserede Saudi-Arabien i forbindelse med mordet på journalisten Jamal Khashoggi.

Behovet for et ikke-religiøst modsvar

Med flere store omvæltninger verden rundt og en voksende utryghed opstår behovet for at definere sig selv. Uden en klar forståelse for hvad det vestlige samfund bygger på, vil det for mange derfor være oplagt at identificere sig selv ud fra en religiøs forståelse. Dér har religionen været særdeles effektiv.

– Man ser også et kristent projekt i EU. Orbán i Ungarn står i spidsen for en meget stor gruppe i Østeuropa og har tilhængere langt ind i Vesteuropa. Der skal være parlamentsvalg i Maj, og der står de meget stærkt. De vil ind og dominere EU med det synspunkt. Trumps tidligere præsidentrådgiver Steve Bannon har etableret et stort kontor i Bruxelles for at hjælpe dem med at gøre EU kristent, som et modsvar til islam, siger Aksel Haaning. Ikke-religiøse, ateister og humanister må gøre opmærksom på sig selv, så samfundet ikke bevæger sig i en retning, som leder til yderligere undertrykkelse i form af større politisk indflydelse til religiøse.

– De vestlige, humanistiske værdier er under pres fra religion, og vi bør stå fast og tale dem frem. Men truslen i dag er blevet diffus. Man har en fornemmelse i dag, at noget er på vej, og at tingene vil forandre sig, men man ved ikke hvordan, eller hvad truslen er. Så er det man bygger mure op, og siger at vi må være os selv. Der er kristendommen for nogle et trygt hus at hoppe ind i, siger Aksel Haaning.

 

(Dette er en forlænget udgave af en artikel skrevet til en journalistisk eksamen på Roskilde Universitet)

Reklamer

Gud er død, men folkekirken lever

Religionen resonerer i eftertiden

Gud er død, men folkekirken lever. Vi tror ikke længere, men det religiøse værdisæt hænger ved, som en sort sky over vestlig kultur. Det sekulariserede vesten har tilpasset og videreudviklet de kristne værdisæt til en sekulariseret verden, frem for at bryde de nu opløste rammer og bygge et nyt fundament. Selv ordet sekulær vidner om, at vi endnu ikke fuldt har defineret hvem vi er. Det er et begreb for, at forholde sig neutralt til religion. I stedet burde vi blot kunne definere os som humanister og mennesker. Men Danmark er dog langt fra et sekulariseret land. Grundlovens §4 siger således:

“Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten” Læs mere Gud er død, men folkekirken lever

Gud eksisterer på kanten af viden

“God once lived on a mountain until we could climb it. Then he moved to the clouds until we could fly” – Aron Ra

Flere gange i historien har mennesket stået på kanten mellem mystik og hvad der på et givent tidspunkt kunne erkendes eller forklares. Fra den kant har Gud ofte fået rollen som forklaringen på et givent mysterie. På engelsk bruges udtrykket “God of the Gaps”, hvor en gud bruges til at forklare, hvad vi ikke ved. Hvis du som troende baserer din overbevisning på, at noget er uvist og derfor må være forårsaget af en gud, må du, i et historisk perspektiv, forberede dig på at ændre din overbevisning. En gud som består i uvidenhed vil indskrænkes og forsvinde. Læs mere Gud eksisterer på kanten af viden

Den frie vilje – En illusion!

Er vi virkeligt frie? Har vi i virkeligheden nogen kontrol over vore egne handlinger, såsom hvilken farve trøje vi valgte at tage på i morges? Har vi kontrol over vores tankemønstre, følelser og reaktioner? Forsøger man ikke at adskille mennesket fra naturen, ved at argumentere for en fri vilje? For har dyr fri vilje? Vi føler at vi har kontrol over vores handlinger. Vores handlinger styres af vores tanker, bevidste som ubevidste, og har vi kontrol over disse? Jeg vil forsøge at argumentere for at dette, teoretisk set, ikke er tilfældet og er en illusion.

I dette indlæg vil jeg primært søge hjælp hos den amerikanske neurolog og filosof Sam Harris’ argumenter fra hans bog “Free Will”. Læs mere Den frie vilje – En illusion!

“Burkaforbuddet” – Frihedens selvmord

Anders Samuelsen har i dag, d. 6. oktober 2017, sat det endelige punktum i sagen om ‘burkaforbuddet’. Partiet (LA) har stemt for forbuddet, til trods for deres liberale grundholdninger. Nu bliver forbuddet altså til en realitet – og det bliver ulovligt at bære burkaer i det offentlige rum.

Uanset hvad man måtte tænke om burkaer, er det så den korrekte beslutning at forbyde det ved lov? Hvis man oprigtigt mener at disse kvinder er undertrykte, og mener at løsningen må være at integrere dem i samfundet – hvordan hjælper udgangsforbud, fængsel og bøder så disse undertrykte kvinder? Ja, man giver udtryk for at man som samfund ikke bryder sig om en sådan påklædning, men har det ikke en yderligere ekskluderende effekt at forbyde det ved lov? Læs mere “Burkaforbuddet” – Frihedens selvmord

Parisaftalen og Trump

Trump trækker USA ud af den globale klimaaftale

D. 1. juni 2017, meddelte præsident Trump, at USA ville trække sig fra Parisaftalen. Det til trods for at Trump blev valgt som præsident i det varmeste år i registreret historie. Trump påstår at aftalen, ikke er i de amerikanske virksomheders interesse:

Læs mere Parisaftalen og Trump

Gud skabte ondskab

“Jeg danner lys og skaber mørke, jeg frembringer fred og skaber ulykke, jeg, Herren, frembringer alt dette” (Esajas’ Bog 45:7).

Hvordan kan den perfekte gud, skabe det uperfekte? Her antager jeg at en almægtig, omnipotent, alvidende gud med al indsigt, ikke er begrænset af tid (Andet Petersbrev 3:8), men kender fortid, nutid og fremtid. Herved kender han også enhver fremtidig konsekvens af sin skabelse. Hvorfor har Gud skabt mennesket med en mulighed for at afvise ham (ved at spise af kundskabens træ), når han VED at de vil gøre det? Er han derfor ikke direkte ansvarlig for menneskets synd og fortabelse? Han ved trods alt hvad der er bedst for mennesket. Det til trods giver han sit skaberværk en mulighed for at vælge en evighed i tortur og pinsel i helvede. Lyder det som en gud af kærlighed? Læs mere Gud skabte ondskab

Behovet religionen dækker

“Religion may well have been a deep illusion, but it was an importent illusion” – (Alain De Botton, School of Life)

Som en skeptiker, der har brudt med et omfattende religiøst fællesskab, har det været en lang og besværlig rejse at fylde det skabte tomrum ud med nyt indhold. Det har taget megen selverkendelse, at gå fra at tænke om alting som enten rigtigt eller forkert – til at indse eksistensen af den massive gråzone der eksisterer i mellemrummet – gråzonen man finder ved at spørge sig selv hvorfor man tror – og hvilke menneskelige behov der bliver dækket der igennem. Livet er, som ofte, mere kompliceret end først antaget. Læs mere Behovet religionen dækker

Islam om kvindens rolle

I forsøget på at blive klogere på islam, har jeg anskaffet mig en koran på dansk. Det er blevet klart for mig at sproget og ordvalget i de forskellige oversættelser varierer voldsomt, og det må man tage in mente i dette indlæg. Den jeg selv har købt, lader til at være en lettere redigeret udgave af koranen – en slags “mild” version, som direkte giver en helt andet indtryk af teksten. (Den er udgivet af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse). Herunder vil jeg liste nogle vers fra koranen (både på dansk og engelsk – i de tilfælde hvor budskabet bliver anderledes), for at få et indblik i hvad det vil sige at være kvinde i islam.

Om mandens ret til kvinden:

2:222. “De spørger dig om menstruation. Sig: “Det er et ubehag.” Så hold jer borte fra kvinder under menstruationen, og søg ikke hen til dem, før de er rene. Men når de er rene, så gå til dem, sådan som Allah har befalet jer. Sandelig, Allah holder af dem, som angrer, og Han holder af dem som er rene.” – I den engelske oversættelse lyder denne markerede passage: “When they are clean, have intercourse with them whence God enjoined you”. (Intercourse = samleje).

2:223. “Jeres kvinder er en ager for jer, så gå til jeres ager, som I ønsker.” – (ager = mark/vang) Læs mere Islam om kvindens rolle

Radikal feminisme – sin egen værste fjende

Er uligheden mellem mænd og kvinder, i forhold til eksempelvis løn og arbejde, bare et resultat af en social konstruktion, eller kunne der tænkes at være en anden årsag? Jeg vil i dette indlæg forsøge at placere hvad feminismen har udviklet sig til i dag, samt finde ud af om kvinder stadigvæk er undertrykte i den vestlige verden. Det er et bredt emne, så det kan godt ende med at tage nogle måneder, og fordele sig ud over flere indlæg.

Læs (TV2): “23-årige Camilla: Feminister får mig til at skamme mig over mit køn”

Feminismen i historien – Feminismen har unægteligt haft sin nødvendige rolle i historien, men jeg vil i dette indlæg argumentere for hvorfor denne bevægelse, i den vestlige verden, har mistet sin betydning. Læs mere Radikal feminisme – sin egen værste fjende

Hvorfor kritisere?

Min intention

Jeg vil benytte mig af min ret til at kritisere dårlige idéer, og det er i min overbevisning, at enhver religiøs påstand er en dårlig idé. Skulle du være uenig med mig, er du velkommen til at fortælle mig hvorfor jeg tager fejl. Jeg vil tilbyde et åbent sind, så skulle du, på et evidensbaseret grundlag, få mig overbevist, vil jeg gerne indrømme hvis jeg tager fejl. Jeg håber ligeledes at du vil gøre det samme. Læs mere Hvorfor kritisere?

Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (3/3)

(Læs: Del 1Del 2)

Hvordan demokratiet i en vestlig forstand er forendelig med islam

Islam.dk – Suveræniteten tilhører Gud[1]

Ifølge Islam.dk, tilhører suveræniteten gud, og ikke folket, som den gør det i et demokratisk samfund. Betydningen af dette, er at et islamisk demokrati skal have en urokkelig grundlov, nemlig sharia. Det er en obligatorisk pligt for muslimen at deltage i den politiske proces, men ikke i et system, hvor sharia ikke er centraliseret. Altså er et demokrati, ifølge Islam.dk, ikke en umulighed, men ikke i den form den eksisterer i den vestlige verden, da man skal sikre at islamiske idealer bliver håndhævet. Læs mere Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (3/3)

Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (2/3)

(Læs: Del 1Del 3)

Atatürks forsøg på at udføre en sekularisering af Tyrkiet i 1920

Osmannerriget og dets sammenbrud[1],[2]:

Osmannerriget var et sunni-muslimsk imperium, der blev dannet i kølvandet på 1200-tallets konflikt mellem mongolerne og turkmenere i Anatolien. På flugt fra mongolerne, dannede turkmenerne en række små fyrstedømmer, der kaldes beylik eller emirater. Fra et beylik, dannet af Osman 1. i slutningen af 1200-tallet, blev Osmannerriget dannet. Herfra ekspanderede riget voldsomt gennem erobringer, og nåede en storhedstid i 1400-tallet, under Mehmed 2., som varede helt frem til midten af 1600-tallet. Efter et voldsomt nederlag, ved belejringen af Wein, begyndte riget at skrumpe ind. Tilbagegangen fortsatte frem til 1800-tallet, og Europas økonomiske og militære overlegenhed blev en stadigt større trussel. Osmannerriget var ikke i stand til at følge med udviklingen, og en modernisering var en umulighed. I 1900-tallet tog nogle officerer magten, og allierede sig med Tyskland under 1. verdenskrig, som blev rigets endeligt ved krigens afslutning. Tilbage var republikken Tyrkiet i 1923, takket være Atatürk. Læs mere Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (2/3)

Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (1/3)

Forord: Dette er min TEP (Tværfagligt eksamens projekt), under min uddannelse. Jeg har valgt at dele den her, da arbejdet har givet mig en bredere forståelse for nogle af nutidens store konflikter. Jeg har valgt at opdele den i tre afsnit, for at gøre den nemmere at forholde sig til, og da min synopsis også er delt i tre emner. 

Jeg vil forsøge at finde svar på problemstillingen om hvorvidt islam kan blive sekulariseret, i samme omfang som det er sket med kristendommen. Altså om man kan opbygge et samfund, hvori stat og religion er adskilt. I første omgang vil jeg redegøre for hvad islam selv påstår, via deres lov sharia, og om denne har udviklet sig i en moderniseret retning. Dernæst vil jeg tage udgangspunkt i et konkret eksempel, hvor jeg vil undersøge Atatürks forsøg på at adskille stat og religion i Tyrkiet, og i hvilket omfang dette er lykkedes. Til slut vil jeg ved hjælp af en række artikler, forsøge at vurdere i hvilket omfang et demokratisk islam kan lade sig gøre, og i så fald, hvad der skal til.  Læs mere Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (1/3)

Sekulariseret morale vinder!

Hvordan kan man kende forskel på en moralsk handling og umoralsk handling, uden en omnipotent, alvidende guddommelighed til at kigge en over skulderen? Kan vi handle moralskt, uden et håb om en himmel, eller frygt for et helvede? Ikke nok med at vi selvfølgelig kan det, den sekulariserede morale er på alle måde bedre for mennesket, end retningslinjer opstillet af en totalitær, ukrænkelig magt, som gud er. Læs mere Sekulariseret morale vinder!