Bibelen: Få din egen slave i dag!

I det moderne samfund, skulle man tro at slaveri var noget forfærdeligt noget. Du får nok svært ved at overbevise nogen i den vestlige verden, om at det er en god idé. Dog, ifølge bibelen, er der ingenting der skulle forhindre dig i at holde slaver. Tværtimod! Den opmuntrer til det! Så lad mig præsentere: Hvordan man får sin egen slave!

Først skal vi lige finde ud af hvad denne skal koste. (3. Mosebog, 27, 1-7):

v1  Herren talte til Moses og sagde: v2  Tal til israelitterne og sig til dem: Når nogen afgiver et særligt løfte til Herren om mennesker, gælder følgende taksering: v3  En mand mellem tyve og tres år skal takseres til halvtreds sekel sølv efter helligdommens vægt, v4  og en kvinde skal takseres til tredive sekel.v5  En dreng mellem fem år og tyve år skal takseres til tyve sekel og en pige til ti. v6  Et barn mellem en måned og fem år skal takseres til fem sekel for en dreng og tre sekel sølv for en pige. v7  Fra tres år og opefter skal en mand takseres til femten sekel, og en kvinde til ti.”

Da det her ses at kvinder fås med 50% rabat, kunne dette jo anbefales til den studerende.   – Ok, hvor finder jeg min slave, og hvor længe holder det? (3. Mosebog, 25, 44-46)

v44  De trælle og trælkvinder, du vil have, kan I købe af folkene omkring jer.v45  Også af efterkommerne af de tilflyttere, der bor som gæst hos jer, og af deres familier hos jer, dem som bliver født i jeres land, kan I købe trælle. De skal være jeres ejendom, v46  og I kan lade dem gå i arv til jeres børn efter jer, når de skal arve ejendom; dem kan I for altid bruge til trællearbejde. Men jeres landsmænd, israelitterne, må I ikke underkue med vold.”

Dvs. så længe du ikke køber israelitter, er det i orden. (Du må ihvertfald ikke slå dem). Og når de er købt, er det en ejendom du kan lade gå i arv.

Tillykke! Du er nu den lykkelige ejer af din helt egen slave! Nu gælder det så bare om at kridte banen op og vise hvem der bestemmer: (1. Timotheusbrev, 6, 1)

v1  Alle, som er under slaveåg, skal vise deres herrer al den ærbødighed, de har krav på, for at Guds navn og læren ikke skal blive til spot.”

Og (Efeserbrevet, 6, 5):

v5  Slaver, adlyd jeres jordiske herrer, som var det Kristus, med frygt og bæven og af et oprigtigt hjerte, v6  ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men som Kristi tjenere, der af hjertet gør Guds vilje.”

Er du endt med en hebraisk slave, gælder lidt andre spilleregler. Hvis ikke, så spring dette trin over: (2. Mosebog, 21, 2-6)

v2  Når du køber en hebraisk træl, skal han være træl i seks år, men i det syvende år skal han frigives uden vederlag. v3  Var han ugift, da han blev træl, skal kun han frigives; var han gift, skal hans kone frigives sammen med ham. v4  Hvis hans herre har givet ham en kone, og hun har født ham sønner eller døtre, skal konen og børnene tilhøre hendes herre, og kun trællen skal frigives. v5  Men hvis trællen siger: »Jeg holder af min herre og af min kone og mine børn, jeg vil ikke frigives,« v6  skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen; dér skal han bore hul i hans øreflip med en syl, og han skal være hans træl på livstid.”

Skulle du som ny “arbejdsgiver” være bange for at dine slaver skulle blive utilfredse med dig, hvis du udnytter din nye magtposition? Frygt ikke!: (1. Petersbrev, 2, 18)

v18  I, som er tjenestefolk, skal underordne jer under jeres herrer med al ærefrygt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige.”

Gør din slave ikke som du vil? Igen er der råd at hente!: (Lukasevangeliet, 12, 47-48)

v47  Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. v48  Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.”

Fysisk afstraffelse er en selvfølgelighed, men vær dog varsom med at slå for hårdt! Du må gerne tæske din slave til døde, dog skal vedkommende helst ikke dø på stedet, men inden for få dage: (2. Mosebog, 21, 20-21)

v20  Når en mand slår sin træl eller trælkvinde med sin stok, så de dør på stedet, skal det hævnes. v21  Men lever de en dag eller to, skal det ikke hævnes. Det er jo hans egne penge, det drejer sig om.

Ja, det er jo dine PENGE det drejer sig om! Held og lykke med slaveriet!

Er du derimod mere interesseret i salg af slaver, så er der også råd for dette. Hvorfor ikke starte med din datter?

v7  Når en mand sælger sin datter som trælkvinde, skal hun ikke frigives på samme måde som trællene. v8  Hvis hendes herre ikke bryder sig om hende, skønt han havde bestemt hende for sig selv, skal han lade hende købe fri.”

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s