Sekulariseret morale vinder!

Hvordan kan man kende forskel på en moralsk handling og umoralsk handling, uden en omnipotent, alvidende guddommelighed til at kigge en over skulderen? Kan vi handle moralskt, uden et håb om en himmel, eller frygt for et helvede? Ikke nok med at vi selvfølgelig kan det, den sekulariserede morale er på alle måde bedre for mennesket, end retningslinjer opstillet af en totalitær, ukrænkelig magt, som gud er.

Helt enkelt beskrevet: Hvis du går ind i løvens hule, og løven slår dig ihjel og spiser dig, ville man ikke bebrejde løven. Den handler ud fra et instinkt, og den er ikke i stand til at overveje dens egen handling. Det er vi som mennesker derimod. Vi kan reflektere over grundende til, at vi ikke bare skal slå hinanden ihjel som det passer os. Det kan derfor umuligt være svært at forstå hvordan individet selv kan komme frem til den konklusion at det er uholdbart at slå ihjel. Derudover har, de fleste af os, en grundlæggende empati, som gør det muligt for os at sætte os selv i et andet menneskes sted. Vores egen rationalitet bør altså være guiden for vores moralske kompas. Til dette:

Vi er altså en social art, der passer på hinanden, da det helt objektivt giver arten større mulighed for overlevelse.

En anden pointe jeg gerne vil frem til er spørgsmålet mellem godt og ondt, rigtigt eller forkert. Morale er ikke sort og hvidt; den kan være utroligt kompliceret, og den kræver at vi debattere og snakker om den. Er det altid forkert at slå ihjel? Kan man tænke sig til en situation hvor man kan være nødsaget til fx. at stjæle? Et lille tankeeksperiment til dette:

Du kan (og bør vel) synes at det er forkert og umoralsk, ja sågar ondt at nogen sprænger sig selv og andre mennesker i luften, men i dette individs overbevisning, er det ligefrem en moralsk og god handling der tjener en gud. Eller når en far skærer hovedet af sin datter, fordi hun er blevet voldtaget af sin onkel, og derfor er blevet uren. For dette menneske er moralen ikke noget man kan diskutere, det er en objektiv absolut sandhed, med baggrund i religiøse skrifter. For ham, er det ikke ondskab, men en retfærdig handling. Derfor kan denne ondskab ikke være objektiv.

“Beauty is in the eye of the beholder”som altså betyder at det du finder smukt er subjektivt. Ligeledes må dette også passe til grænsen mellem “godt og ondt”. Så i den forstand tror jeg ikke på at der er noget der kan kaldes ondskab. Der er rigeligt af dybt umoralske handlinger i den vestlige verdens øjne, jovist, men det handler bare om de briller du har på. De briller, hvorved du ser resten af verden. Jeg forsøger derfor ikke at lade min morale være indiskutabel, men lader også den justeres efter oplysning og eftertanke. Hvordan opbygger jeg så min egen morale? Begynd simpelt. For mig er:

  • Livet generelt at foretrække over døden
  • Nydelse/velbehag generelt at foretrække over smerte
  • Sundhed generelt at foretrække over sygdom

Så hvordan definerer jeg om noget er rigtigt eller forkert? At jeg kan overveje konsekvenserne af mine handlinger i kontrast til specifikke mål.

Du er (hvis du er nogenlunde normalt fungerende), i stand til at overveje dine handlinger, og derved i stand til at se konsekvenserne af disse. Og siden du tilhører en social gruppe (menneskeheden), er det ikke i din interesse at bekæmpe denne. Tænk på det på denne måde: Jeg vil ikke dø, og jeg vil ikke miste mine ting. Så jeg finder andre der heller ikke vil dø, og miste deres ting. Herfra bliver vi enige om at det at dræbe hinanden og stjæle hinandens ting er forkert. Bum -> Morale bliver til. Jeg er forfatteren og dommeren over min egen morale, og jeg har ikke brug for en ekstern kilde til at fortælle mig hvad der er rigtigt eller forkert.

Hvorfor vil jeg forhindre andre i at føle smerte? Fordi vi kan se at vi grundlæggende er den samme. Det er i din interesse at alle lider mindre, fordi du er en del af alle.

Kritiske spørgsmål vedrørende min morale. En af disse, er spørgsmålet: Uden gud, har jeg vel ingen objektive standarder – ingen absolutte sandheder? Jeg er selvfølgelig dybt uenig:

Lad mig lige definere hvordan jeg oplever forskellen på det objektive og det subjektive: Når noget er subjektivt, må det være afhængigt af de enkelte individer. Når noget er objektivt, er det ikke. Med det mener jeg, at vi er fysiske individer i et fysisk univers. Universets love bestemmer hvordan vi interagerer med hinanden, hvad vi tænker, hvad vi gør. Hvis jeg sætter ild til dig, er det de fysiske love der bestemmer alt omkring den handling. Hvis vi levede i et univers hvor ild var kølende og behageligt, ville det så lige pludseligt ikke være umoralskt. Den moralske sandhed i menneskelige interaktioner er ikke afhængigt af det enkelte individs oplevelse af den. Herigennem kan vi altså have objektive sandheder og standarder.

Person A synes at noget er rigtig, person B, synes det er forkert. Hvordan løser du det? Det løser religion da ikke? Religionen har ingen realistiske svar til dette problem. Det eneste sted hvor du om muligt kunne finde en løsning, er i de sekulariserede moralske systemer. Enhver religion er uenig med de andre religioner, enhver retning indenfor de enkelte religioner er uenige og indenfor retningerne er kirkerne uenige og sidst inden for kirkerne er folk uenige. Selv hvis dette ikke var tilfældet og alle indenfor én religion var komplet enige, så er jeg det ikke. Hvorfor skulle jeg bekymre mig om hvad din gud siger? Du bliver nød til at demonstrere hvorfor der skulle være en god grund til at lytte til den autoritet, og hvordan gør du det? Ved at vurdere konsekvenserne af handling og mål, vurdere effekten på mennesker, og ikke mindst: Gennem fornuft og bevis.

Det effektive ved den sekulariserede morale, er at den er baseret på beviser, og derved også i stand til at rette på sig selv. Via disse grundlæggende principper, kan vi finde ud af hvorvidt enhver påstand skulle være rigtig eller forkert. Selv min tidligere påstand om at “Livet generelt er at foretrække til døden”, kan vi ændre hvis det viser sig, gennem beviser, at der skulle være en form for liv efter døden, og pludseligt bliver døden at foretrække til livet. Vi ændrer så vores grundlæggende holdning, baseret på beviserne. Hvad er der så at sige om folk der har nogle grundlæggende holdninger, der ikke er grundlagt på beviser?

Løgnen som religionen lærer os – Idéen om at der uden en gud, ikke er nogle absolutte sandheder er forkert. Det er intet moralsk svar der svarer på alle situationer, men i specifikke situationer er der absolutte svar, da der er et begrænset antal løsninger man kan tage. Vi kan sammenligne resultaterne af disse handlinger med hinanden, og nogle af dem vil være bedre end andre, hvilket pr. definition betyder, at nogle af disse handlinger repræsenterer de bedste moralske løsninger for den specifikke situation. Vi har muligvis ikke nogen idé om hvilken handling der ville være den rigtige at udføre, men vi finder aldrig ud af det, hvis vi blankt accepterer nogen andens forudbestemte kodeks. Vi er altså nødsaget til at undersøge og opdage. Vi bygger også vores overbevisning på hvad alle før os har lært.

Hvis du i et spil skak, spørger en række mennesker hvad det bedste ville være at gøre, får du sikkert en række forskellige svar, og flere af dem kunne være rigtige. Der er altså nødvendigvis ikke bare ét rigtigt svar. Nogle af forslagende ville være mere eller mindre optimale, men i det store hele ville vi være i stand til at se hvilke svar der ville være bedre eller “rigtige” at trække. Bare fordi at der er flere forskellige svar, kaster vi ikke brættet op i luften og giver op? Vi vandt jo, selvom der var flere forskellige svar. Dette er løgnen: At der skulle være ét simpelt svar til livets store dilemmaer.

Når børn spørger forældrene hvorfor, bliver de nogle gange mødt af fordi jeg siger det! – Dette er religionen. Et svar der muligvis var fyldestgørende i menneskealderens spæde begyndelse, men vi er “voksne” nu. “Fordi gud siger det“, er ikke et fyldestgørende svar, og grunden er at når vi spørger “Hvorfor?“, er det fordi vi søger en forklaring, noget der udvider vores forståelse. Svaret må ikke være “Fordi gud siger det”, men “Fordi VI siger det, på baggrund af hvad vi har lært, og det vi har viderebygget på andre menneskers erfaring før os. Derved har vi lært hvad der virker, og hvad der ikke gør. Derudover har vi også lært at vi har meget at lære endnu”.

Sekulære systemer er internt drevet, og ikke-sekulære systemer er eksternt drevet. Der er ingen garanti for at behovene hos medlemmerne i det eksterne system bliver respekteret. Dette fordi det er en andens mening (fx. guds). “Jeg gør dette for dit eget bedste” – Jeg er sikker på at du føler sådan, men gør du virkeligt? Og er det i så fald hvad udfaldet viser?

Jeg er træt af at opfattes som et andenrangs-menneske, af tvivlsom moralsk karakter, af folk som føler at de er på den moralske højborg, når de fx:

  • bekæmper grundlæggende menneskerettigheder
  • begrænser videnskabelig udvikling
  • nægter medicinsk behandling, hvilket foresager at børn dør
  • støtter organisationer som skjuler børnemishandling
  • og så videre….

Samtidigt med at de omtaler disse institutioner, som havende den bedste moralske standard. Dette er muligvis det bedste de kan byde på, men jeg påstår at resten af os har så meget mere.

Heldigvis har vi allerede vundet denne kamp. Vi er et bevis-baseret samfund, og vi forstår hvad vi kan gøre når det kommer til morale.

Overlegenheden af den sekulariserede morale, er ikke bare sand, men vi ved at den er sand, netop fordi at vi kan observere de religiøse. Religionerne har ikke samme syn på moralen som de altid har haft. Synet ændres i takt med samfundets udvikling. Den religiøse ved i virkeligheden allerede at sekularisme er bedre, men tager pakken, og sætter et guddommeligt klistermærke på. Dette sker hele tiden. På et eller andet tidspunkt vil religionerne nå samme udgangspunkt, de er ofte bare et par generationer bagud. (Fx. at satan bor i trommerne).

Jeg vil gøre mit for at religionen ikke sætter standarden, definerer begreberne, eller får det sidste ord.

Del kærligheden.

Et par ekstra spørgsmål:

  • Hvem har fortalt dig at Gud er god, og Satan ond?
  • Er det moralsk bæredygtigt at leve hele sit liv på at en anden tager skylden for dine moralske handlinger?
Advertisements

2 kommentarer til “Sekulariseret morale vinder!

  1. Jeg vil faktisk tillade mig at sige at hele dit rationale ikke giver mening fordi du tager udgangspunkt i “religionen”. Det er en fejl. Jeg er fx ikke religiøs. Jeg er kristen. Der er stor forskel på hvilken religion du taler om, og det er mit umiddelbare indtryk af dette blogindlæg at du roder lidt rundt i de forskellige religioner – er det korrekt forstået?

    Jeg syntes ellers din blog lød rigtig spændende, men lige nu tænker jeg at der burde have været en anelse mere kendskab og studie bag udtalelserne – det ville have givet indholdet mere relevans.

    Like

    1. Hej Tamar.

      Tak for din kommentar! Til dette indlæg er det rigtigt at jeg omtaler flere forskellige religioners egenskaber. Nu har jeg selv været kristen i den tidligere ungdom, så jeg tror jeg ved hvad du mener når du skriver at du ikke er religiøs: Handler det ikke om at du definerer religion ud fra at man skal udføre bestemte ritualer for at blive frelst, og det skal man ikke i kristendommen, fordi du er frelst ved troen på Jesus alene? Det argument kender jeg godt, men det ændrer ikke på at religionen, i det sekulariserede samfund, bliver defineret ud fra en tro på en gud.

      Du kan tro og læse bibelen præcis som du vil, og det skal du være helt fri til, men det ændrer heller ikke på at den udtaler sig om hvordan man bør leve livet på mange forskellige områder. Fx med hensyn til ligestilling, og seksualitet osv. Du kan vælge at tolke lidt på nogle af teksterne i bibelen, så det passer bedre ind i det moderne samfund, men hvor går så grænsen?

      Til din anden pointe: Du må da endelig gerne uddybe hvad du mener med mere studie bag udtalelserne. Jeg forsøger ikke at udtale mig om noget jeg ikke ved noget om, og synes ihvertfald selv at jeg har rigtig gode grunde til at skrive de ting jeg har gjort. Men uddyb gerne. Da det er en blog, har jeg ikke fyldt den op med kildehenvisninger, da det overordnet set er min holdning til tingene. Men det er en holdning jeg synes at have en solidt grundlag for at have.

      Mvh. Christoffer

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s