Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (2/3)

(Læs: Del 1Del 3)

Atatürks forsøg på at udføre en sekularisering af Tyrkiet i 1920

Osmannerriget og dets sammenbrud[1],[2]:

Osmannerriget var et sunni-muslimsk imperium, der blev dannet i kølvandet på 1200-tallets konflikt mellem mongolerne og turkmenere i Anatolien. På flugt fra mongolerne, dannede turkmenerne en række små fyrstedømmer, der kaldes beylik eller emirater. Fra et beylik, dannet af Osman 1. i slutningen af 1200-tallet, blev Osmannerriget dannet. Herfra ekspanderede riget voldsomt gennem erobringer, og nåede en storhedstid i 1400-tallet, under Mehmed 2., som varede helt frem til midten af 1600-tallet. Efter et voldsomt nederlag, ved belejringen af Wein, begyndte riget at skrumpe ind. Tilbagegangen fortsatte frem til 1800-tallet, og Europas økonomiske og militære overlegenhed blev en stadigt større trussel. Osmannerriget var ikke i stand til at følge med udviklingen, og en modernisering var en umulighed. I 1900-tallet tog nogle officerer magten, og allierede sig med Tyskland under 1. verdenskrig, som blev rigets endeligt ved krigens afslutning. Tilbage var republikken Tyrkiet i 1923, takket være Atatürk.

Mustafa Kemal (Atatürk) – (1881 – 1923):[3]

Atatürk var en ung officer i Osmannerriget, som sammen med ungtyrkerne, ønskede reformer og modernisering. Efter et vellykket forsvar af Gallipolihalvøen i 1915-16, fik Atatürk stor omtale, og i 1919-22 blev Atatürk leder af en stærk national tyrkisk modbevægelse, da Grækenland forsøgte at indtage dele af det tyrkiske Anatolien, og det lykkedes ham at forene befolkning, samt få tyrkernes nationale krav opretholdt, over for stormagterne. Endeligt i 1923 ved Lausannefreden, sikrede han fuldstændig uafhængighed for Tyrkiet. Nu var Tyrkiet blevet en republik, og sultanatet var afskaffet, med Atatürk i spidsen som præsident.

Den endelige afskaffelse af kalifatet kom i 1924, og Atatürk fortsatte med en omfattende sekularisering indtil sin død. I 1928 var islam ikke længere Tyrkiets statsreligion. Tyrkiets officielle ideologi blev opkaldt efter Atatürk: kemalisme – en stærk tyrkisk nationalisme, der ønsker en sekulariseret stat.

Sekulariseringen af Tyrkiet:[4]

  • Ministeriet for religiøse affærer: I 1924 oprettede Atatürk ministeriet for religiøse affærer (Diyanet Isleri Baskanligi), hvis opgave var at opstille grænser for et islam, der ikke længere skulle fungere i politik. Muslimer blev nu pålagt at udøve deres religion i privaten. Dette ministerium eksisterer stadigt i dag, og er genstand for megen diskussion. Nogle kritikere mener at der ikke er tale om adskillelse af religion og stat, da det er et statsligt organ, der udskriver reglerne.
  • Kvinders rettigheder: Atatürk bidrog til at kvinder fik valgret, og bliv ligestillet juridisk og uddannelsesmæssigt med mænd. Hans egen datter blev verdens første kvindelige pilot, og senere den første kvindelige jægerpilot. Han anbefalede at kvinder ikke gik med tørklæde, men det er senere blevet til et direkte forbud. Helt strengt blev det efter militærkuppet i 1997, hvilket fik Leyla Sahin til at gå til den europæiske menneskerettighedsdomstol, for at kæmpe om sin ret til at bære tørklæde. Hun fik ikke medhold. Forbuddet eksisterer stadigvæk, men i praksis bliver der dog set gennem fingre med det. (Ca. 60% af Tyrkiets kvinder bærer tørklæde).
  • Imam-hatip-skolerne: Atatürk lukkede de statsstøttede koranskoler (madrasaer), i 1924, og disse blev erstattet af iman-hatip-skolerne, hvis formål var at lave en statskontrolleret, moderne uddannelse, af imamer. Disse skoler har i flere omgange været lukket ned, hvis de har været for konservative i deres læring. Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, har selv gået på sådan en skole, og mange frygter en islamisering, skulle flere at landets topposter have baggrund i disse skoler.
  • Selvstændigt militær: Tyrkiets militær har altid spillet en markant rolle rent politisk. Hver eneste gang en valgt demokratisk regering har lænet sig for meget op af islam, og ignoreret den kemalistiske ideologi, har der været militærkup (1960, 1971, 1980 og senest i 1997).
  • Religionsfriheden: Ifølge PRC (Pew Research Center), er 98% af tyrkerne muslimer (Heraf 72% sunni, og den næststørste del shia). Trods mange forskellige muslimske retninger, er det kun sunni-muslimer, der er anerkendt og får statsstøtte. Jødedom og kristendom er officielle minoritetsreligioner, dog ikke protestantisk kristendom. Men ifølge en anden undersøgelse fra PRC i 2011, har kun mellem 4% og 6% af befolkningen et positivt syn på jøderne og de kristne. Dette er et kraftigt fald fra 2006, hvor tallene var mellem 15% og 16%. Mange af de religiøse minoriteter oplever altså diskrimination. Samtidigt oplever mange sunni-muslimer, at de er uenige i Diyanet-ministeriets moderne og sekulariserede udlægning af islam.

Tyrkiets seneste regering – AKP (Adalet ve Kalkinma Partisi)[5]

På dansk: Retfærdigheds- og Udviklingspartiet. Kom til magten i 2002, siden genvalgt både i 2007 og 2011. Det er et selverklæret konservativt og demokratisk parti, men bliver af vestlige medier, betragtet som et islamisk parti. De tyrkiske sekularister frygter at partiet har en skjult dagsorden. Det kan synes underligt at man i et land, hvor 98% af befolkningen er muslimer, skulle være skeptisk indstillet over for et muslimsk parti, men Atatürks kemalisme eksisterer stadigvæk i en grad hvor man ønsker at religionen skal forblive i privaten.

AKP kæmper for retten til at bære tørklæder på universiteter, at forbedre forholdende på imam-hatip-skolerne og slår i det hele taget hårdere ned på islam-kritik.

Kilder:

[1] http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Osmanniske_rige_til_ca._1700/Osmannerriget

[2] http://ope.vufintern.dk/O-4%20Osman/Osmannerriget_Historiefaget.pdf

[3] http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Tyrkiet/Kemal_Atat%C3%BCrk

[4] http://www.religion.dk/viden/ti-ting-om-forholdet-mellem-stat-og-religion-i-tyrkiet

[5] http://www.religion.dk/viden/ti-ting-om-forholdet-mellem-stat-og-religion-i-tyrkiet

Advertisements

2 kommentarer til “Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (2/3)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s