Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (3/3)

(Læs: Del 1Del 2)

Hvordan demokratiet i en vestlig forstand er forendelig med islam

Islam.dk – Suveræniteten tilhører Gud[1]

Ifølge Islam.dk, tilhører suveræniteten gud, og ikke folket, som den gør det i et demokratisk samfund. Betydningen af dette, er at et islamisk demokrati skal have en urokkelig grundlov, nemlig sharia. Det er en obligatorisk pligt for muslimen at deltage i den politiske proces, men ikke i et system, hvor sharia ikke er centraliseret. Altså er et demokrati, ifølge Islam.dk, ikke en umulighed, men ikke i den form den eksisterer i den vestlige verden, da man skal sikre at islamiske idealer bliver håndhævet.

Information – Kan islam og demokrati forenes? (Af Jan Maintz Hansen)[2]

I første omgang svarer Hansen ensidigt på spørgsmålet: ”Nej, islam kan ikke forenes med demokratiet. Punktum”. Dette begrunder han ud fra at islam beskæftiger sig med absolutter, som strider direkte imod demokratiets idealer og at der i de fleste muslimske lande, ikke er retsstater eller frie parlamentsvalg.

Men helt så let er det heldigvis ikke, for efterfølgende påstår Hansen at det er muligt at finde et argument for det modsatte. Et teoretisk argument: ”Hvis vi vil tro på en forening af demokrati og islam, må vi også ændre vores syn på islam”. Problemet består altså først i at definere og forstå islam. Hvor kristendommen opstiller formaninger om få områder i livet, gør islam det på alle tænkelige punkter. Islam er altså en total diktering af livet. Hvor Jesus ikke var af denne jord, var Muhammed både profet og statsleder. Statsmagten står altså på den måde til ansvar over for Gud, og ikke kun folket. Relativt til dette kan islam, i en vestlig forstand, altså ikke blive demokratisk. Denne tilgang bekræfter Kristeligt Dagblad[3] i deres artikel: ”Islamisk demokrati er noget helt andet end vestligt demokrati”. Altså vil et islamisk demokrati være bygget på sharia, og ikke helt grundlæggende menneskerettigheder, som det er tilfældet i Vesten.

Det konkrete argument for at islam og demokrati skulle kunne forenes, kan i mellemtiden hentes i bogen Islam & Democracy fra 1996, af J. Esposito og J. Voll. Argumentet er simpelt: Hvis Gud er fuldkommen og ufejlbarlig, må mennesket nødvendigvis ikke være det, og derfor kan det ikke være op til en enkelt person at have monopol på tolkningen af Guds ord. Derfor kan man argumentere for at et menneskeligt hierarki er en umulighed, da alle er lige for Gud. På denne baggrund kan det altså være til diskussion om Guds vilje bør være politisk bestemt, og islam bliver derigennem forenelig med demokratiet.

Dette kræver naturligvis velvilje fra flere sider, og de der skulle fortolke koranen, men betyder ifølge Hansen, at selvom det kan synes som en umulig kamp, bør vi der tror på tankefrihed insistere på denne forenelighed.

Berlingske – Jagten på det arabiske demokrati (Af Ole Damkjær)[4]

(4. nov. 2014) Det kan, ifølge Berlingskes rapporter, være svært at få øje på de demokratiske reformer, efter de mange arabiske opstande. I Syrien, Egypten, Libyen, Yemen og Bahrain har de mange oprør endnu ikke ændret det store. Konflikterne og kampene fortsætter stadigvæk, men der er dog en enkelt undtagelse: Tunesien. Ifølge Damkjær er der fire grunde til at revolutionen ikke er kørt af sporet som i resten af de arabiske lande:

  1. Lille, homogen befolkning – Ingen konflikt mellem sunni- og shiamuslimer
  2. Moderniseret – relativt veluddannede og har stor vægt på kvinders rettigheder
  3. Befolkningen er ikke ”købt” til politisk passivitet – ingen olie el. natur i stort omfang
  4. Befolkningen er ikke i samme omfang tilknyttet klaner og stammer

Konklusion

Det helt korte svar på hvorvidt man kan adskille religionen islam med staten, som det er sket med kristendommen, er nej. Der lader umiddelbart til at være en for stor forskel på hele strukturen i henholdsvis kristendommen og islam. Hvor Jesus i bibelen snakker om at hans rige ikke er af denne jord, og at man skal give Gud hvad Guds er, og kejseren hvad kejserens er, siger koranen det modsatte: ”Kongedømmet over himlene og jorden tilhører Allah” (Sura 5:41). Traditionel islam er altså både en religion der fokuserer på efterlivet, og dikterer alt omkring hvordan du skal leve dit liv. Det opstod som en religiøs samfundsstruktur, og det er dette samfund man i fundamentalistisk islam, forsøger at genoprette. I et sådant samfund er et sekulariseret demokrati altså ikke en mulighed. Løsningen må derfor hentes i at ændre definitionen af islam.

Dette har delvist vist sig muligt, bl.a. i Tyrkiet, hvor det lykkedes Atatürk, med inspiration fra den franske revolution, at adskille stat og religion. Man kan dog argumentere for at det kun i en vis grad er lykkedes, da den konservative islam konstant synes at vise sit ansigt, og landet kan derfor synes en smule ustabilt. Men dette eksempel viser at der trods alt er håb forude. Det handler altså om fortolkningen af islam, og flere folk som eksempelvis Atatürk der insisterer på at det kan lykkes.

Kilder:

[1] http://www.islam.dk/demokrati/

[2] https://www.information.dk/debat/2013/02/kan-islam-demokrati-forenes

[3] http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/islamisk-demokrati-er-noget-helt-andet-end-vestligt-demokrati

[4] http://www.b.dk/globalt/jagten-paa-det-arabiske-demokrati

Advertisements

2 kommentarer til “Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (3/3)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s