Hvorfor kritisere?

Min intention

Jeg vil benytte mig af min ret til at kritisere dårlige idéer, og det er i min overbevisning, at enhver religiøs påstand er en dårlig idé. Skulle du være uenig med mig, er du velkommen til at fortælle mig hvorfor jeg tager fejl. Jeg vil tilbyde et åbent sind, så skulle du, på et evidensbaseret grundlag, få mig overbevist, vil jeg gerne indrømme hvis jeg tager fejl. Jeg håber ligeledes at du vil gøre det samme.

Ytringsfrihed og tankefrihed, er for mig essentielle værdier. Du kan tro hvad du vil, men så snart at du deler dine idéer med andre, må du også forvente at blive kritiseret. Et samfund, hvor man er bange for at stille spørgsmål, må på alle måder være uønsket.

Målet er en større fælles forståelse. Jeg ønsker ikke at grave en grøft mellem mennesker, men bidrage til at vi alle kan lære noget af hinanden. Her hentyder jeg ikke til at jeg ser mine egne holdninger som værende bedre end andres, men at vi gennem debatter og diskussion, kan få en langt større forståelse, og måske i sidste ende, også lære noget af oplevelsen.

Overbevisning og intelligent – ikke nødvendigvis sammenlignelig

For den skeptiske ikke-troende, der ikke er vokset op omkring religionen, kan det umiddelbart virkelig absurd og grotesk, at så mange mennesker måtte tro på det ene eller det andet. Dette kan føre til kritik af det troende menneskes intelligens, men dette er i min optik ganske intolerant, og gavner desuden ikke andet end at tilføje spadestik til grøften mellem den fælles forståelse. Så har man, i min optik, ikke forstået den manipulerende kraft ved indoktrineringen. At gå efter manden, i stedet for påstanden, fører ingen steder, andet end konflikt.

Der eksisterer højlydte ignorante ikke-troende mennesker, i sammen omfang som der eksisterer fornuftige religiøse mennesker. Det er ikke min intention at angribe nogen personligt, men jeg kritiserer idéen. (Ligesom at jeg på andre punkter også får dårlige idéer, som jeg ønsker at folk stiller spørgsmålstegn ved).

Skulle du derimod have et urokkeligt standpunkt, hvor du ikke er i stand til at stille spørgsmålstegn ved din egen overbevisning, er du pr. definition en fanatiker, og jeg har ikke interesse i at snakke med dig. Du er samtidigt også velkommen til ikke at bruge tid på mig.

Skulle du blive fornærmet, så…

Selvom jeg stræber efter en fornuftig, pæn og givende debat, er det umuligt ikke at komme til at fornærme nogen. I noget af min kritik af religionen, har visse mennesker følt at jeg har angrebet deres person og intelligens. Mens dette er utilsigtet, kan det stadigt opfattes således, ved kritisk af fundamentale livsgrundlag. Selvom denne effekt kan give diskussionen en negativ klang, er den uundgåelig og nødvendig, i udfordringen af overbevisninger. Det er mit håb, at du der skulle blive fornærmet, kan se ud over dette.

Når diskussionen fejler

Personlige angreb, mudderkastning og postulater uden argumentation, fører ingen steder. Jeg er dog meget passioneret omkring visse emner, hvilket før har ført til at jeg enkelte gange har været skyldig i netop dette. Til tider fejler jeg, og jeg er taknemmelig for dem der måtte påtale dette. Og fejl kan man lære af. Det er trods alt også en del af det at være menneske.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s