Radikal feminisme – sin egen værste fjende

Er uligheden mellem mænd og kvinder, i forhold til eksempelvis løn og arbejde, bare et resultat af en social konstruktion, eller kunne der tænkes at være en anden årsag? Jeg vil i dette indlæg forsøge at placere hvad feminismen har udviklet sig til i dag, samt finde ud af om kvinder stadigvæk er undertrykte i den vestlige verden. Det er et bredt emne, så det kan godt ende med at tage nogle måneder, og fordele sig ud over flere indlæg.

Læs (TV2): “23-årige Camilla: Feminister får mig til at skamme mig over mit køn”

En lille video med “fantastiske” udtalelser fra feminister:

Feminismen i historien – Feminismen har unægteligt haft sin nødvendige rolle i historien, men jeg vil i dette indlæg argumentere for hvorfor denne bevægelse, i den vestlige verden, har mistet sin betydning. Der findes en strøm af forskellige hovedretninger inden for feminismens idehistorie. Man kan i grove træk opdele dem således:

  • Feminismens 1. bølge: Fra det 19. og 20. århundrede, som fokuserede på kvinders stemmeret og andre juridiske rettigheder
  • Feminismens 2. bølge: Kvinders selvbestemmelse over egen krop, samt ønsket om lige muligheder for karriere og ligeløn
  • Feminismens 3. bølge: Kæmper for en marxistisk lighed, ved udelukkende at fokusere på kvinden som offer for et mandsdomineret patriarkat (Tæt forbundet med den ekstreme venstrefløjs krav om særlige rettigheder for minoriteter)

Lige muligheder, eller lige udfald – Spørgsmålet om hvorvidt kvinder stadigvæk er undertrykte, handler om hvordan man definerer ligestilling. Er ligestilling at have de samme muligheder, eller er det et forsøg på at fjerne enhver forskellighed mellem mand og kvinde?

“Denne tredjebølgefeminisme, som bevægelsen også kaldes, er meget inspireret af queer-teori, der ser køn som en konstruktion frem for som ren biologi” (1). Disse ekstreme maxistiske tanker om lighed, er et forsøg på at kompensere for de biologiske forskelle på kønnene. Det er påstanden om at køn bliver defineret ud fra sociale konstruktioner, og at hele samfundet skulle være bygget op omkring mandens interesser. Man kan ikke reformere biologi.

Lige løn for lige arbejde og myten om ulige løn (2) – Efter halvandet års arbejde og en udredelse på 3000 sider, konkluderer Lønkommissionen: “Der er samme løn for samme arbejde”, og forklarer det ud fra “at kvinder i højere grad ønsker mulighed for nedsat tid, faste arbejdstider, honorering for overarbejde, løn under sygdom og tryghed i ansættelsen”. Forskellen på den overordnede gennemsnitlige løn forklares med, at 7/10 af ansatte i den offentlige sektor er kvinder, og 2/3 i den private, er mænd.

Derudover sikrer Ligelønsloven (3) fra 1976, at mænd og kvinder får lige løn for arbejde af samme værdi. Hvis man rigtigt vil nørde for at grave i forklaringerne på forskellene, tilbyder samme side en ligelønsguide, der kan findes i bunden af siden.

Fra lige rettigheder til eksklusive særrettigheder – I forbindelse med kvindernes internationale kampdag, bragte DR et debatindlæg (4), hvor der blev lagt op til at diskutere i hvilket omfang kvinderne stadigt har noget at kæmpe for. Her er glimt af debatten:

David Rebouh

“Der er jo stadig en skævvridning mellem mænd og kvinder, når det handler om løn og partnervold”, skriver David Rebouh, der er journalist på DR og debatværten den pågældende dag. Her fejler Rebouh i sin argumentation (muligvis et forsøg på at lege djævlens advokat), da han ikke forholder sig til baggrunden for disse tal: Fx at kvinder har en tendens til at vælge en karriere, der fokuserer på omsorg og mening, frem for mændene der generelt er mere konkurrenceorienterede, og derfor vælger jobs med større mulighed for at stige i graderne. Hertil kommer at mænd generelt er bedre til at forhandle løn og ofte arbejder flere timer om ugen. Rebouh foreslår ligefrem at man kan give enlige mødre et tillæg til lønnen, for at hæve gennemsnittet. Den marxistiske “lighed ved udfald” skinner igennem.

Partnervolden er utvivlsomt en anden sag. At kalde denne en “skævvridning”, lyder dog en smule grotesk, som om man implicerer at det ville være godt med mere vold fra kvindernes side. Vold skal selvfølgelig aldrig accepteres. Dansk Kvindesamfund anslår (5), at ca. 30.000 kvinder og 10.000 mænd årligt bliver udsat for vold i partnerskabet. Hertil nævner DK, at mænd i lagt mindre grad anmelder volden, da det er forbundet med et enormt tabu: “Rigtige mænd klarer problemerne selv”. Derfor formodes det at den mandelige statistik må være noget højere. Der er selvfølgeligt massere af vold der aldrig bliver anmeldt, og der er større sandsynlighed for at det går ud over kvinden. Forskellen kan vel forklares biologisk gennem testosteron, men skal selvfølgeligt ikke accepteres. Det går dog i den rigtige retning – “Antallet af kvindelige ofre for partnervold er faldet fra 42.000 i 2000 over 30.000 i 2010 til 26.000 i 2012”. 

Hvorvidt partnervolds-debatten er underrepræsenteret i samfundet, ser jeg derfor ikke nogle tegn på. Kvindernes Internationale Kampdag bliver en fejring af at ligestillingen HAR gjort sit indtog. Skulle der vise sig at være en anti-kvindelig tendens i samfundet, har jeg endnu ikke fået øje på den. Hvis tendensen bliver at bebrejde hele samfundet for noget få mænd måtte gøre, fjerner man fokus fra netop dem.

Skyldig ved forenelighed – skyldig ved at være en mand. Jeg kan ikke være ansvarlig for hvordan andre mennesker opfører sig. Jeg tolererer ikke voldelig adfærd – og jeg behøver ikke at undskylde på vegne af dem der gør.

Til slut (i denne omgang), vil jeg anbefale en videoserie på Youtube, af brugeren “Sargon of Akkad”(6). Dette er den første af (indtil videre 9 videoer), der angriber den amerikanske udgave af 3. bølge-feminisme der er gået amok:

Kilder:

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s