Gud skabte ondskab

“Jeg danner lys og skaber mørke, jeg frembringer fred og skaber ulykke, jeg, Herren, frembringer alt dette” (Esajas’ Bog 45:7).

Hvordan kan den perfekte gud, skabe det uperfekte? Her antager jeg at en almægtig, omnipotent, alvidende gud med al indsigt, ikke er begrænset af tid (Andet Petersbrev 3:8), men kender fortid, nutid og fremtid. Herved kender han også enhver fremtidig konsekvens af sin skabelse. Hvorfor har Gud skabt mennesket med en mulighed for at afvise ham (ved at spise af kundskabens træ), når han VED at de vil gøre det? Er han derfor ikke direkte ansvarlig for menneskets synd og fortabelse? Han ved trods alt hvad der er bedst for mennesket. Det til trods giver han sit skaberværk en mulighed for at vælge en evighed i tortur og pinsel i helvede. Lyder det som en gud af kærlighed?

Gud skabte englene – Paulus beskriver Gud som alle tings skaber (Efeserbrevet 3:9), og igen i Kolossenserbrevet 1:16:

“I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt”

I det allerførste vers i bibelen står der: “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden” (Første Mosebog 1:1). Hvad “himlen” omfatter er ikke sikkert, men i det efterfølgende kapitel står der: “Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt” (Første Mosebog 2:1). Da engle er inkluderet i “himlens hær” el. “himlens hærskare“, kan man derfor antage at Gud har skabt englene.

Satan er en kerub (et englevæsen) – Selvom bibelen ikke direkte kalder Satan for en engel, er han i flere omgange omtalt sammen med dem (Matthæus 25:41, Johannes’ Åbenbaring 12:9, Jobs Bog 1:6 og 2:1). Han bliver dog omtalt som en “kerub” (Ezekiels Bog 28:13-16), hvilket er et englevæsen. Hvis man tror at Gud har skabt englene, og at Satan er en falden engel, må man altså også tro at Gud har skabt Satan. Hvis ikke, kan man spørge sig selv om Satan ikke er indbefattet af det ovenstående citat fra Kolossenserbrevet, markeret med rødt.

Satan gør oprør og introducerer synd – Satan ønsker ikke at adlyde Gud, men vil selv være gud, og bliver derfor forkastet til dødsriget (Esajas’ Bog 14:12-15):

“v12  Tænk, at du faldt fra himlen,
du strålende morgenstjerne!
Du er slynget til jorden,
du som besejrede folkene.
v13  Du sagde ved dig selv:
»Jeg vil stige op til himlen,
højt over Guds stjerner
rejser jeg min trone;
jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles,
i det yderste nord.
v14  Jeg stiger op over skybankerne,
gør mig lige med den Højeste
v15  Men du er blevet styrtet i dødsriget,
ned i afgrundens dyb.

Han frister mennesket i Edens Have til at spise af frugten af træet, og får på den måde introduceret synden i mennesket, der resulterer i at de skal forvises fra Haven, og leve i synd og pinsel (Første Mosebog 3). Hvis man tror at Gud har skabt Satan, må man også tro at Gud vidste hvad Satan ville gøre, samt at mennesket ville give efter for fristelsen. Derved kan man konkludere at Gud har skabt mennesket til at leve i synd.

Hvorfor giver Gud mennesket det “frie valg” om fortabelse? – Hvis Gud er ansvarlig for synd (omend indirekte gennem sine skabelser), er han derfor også ansvarlig for enhver konsekvens af synden. Hvis man tror at Gud er omnipotent, tror man også at Gud fra starten har vidst hvad der ville ske med mennesket. Hvorfor har vi muligheden for at vælge ham fra?

Argumentet jeg har fundet på diverse kristne hjemmesider er, at kærlighed der ikke er givet af egen fri vilje, ikke er kærlighed. Gud ønsker altså at mennesket selv vælger at elske og tilbede ham. Gud bruger ondskaben og synden til at give mennesket en mulighed for “rigtigt” at elske ham. Men hvilket valg er det? Hvem har gavn af et sådant valg? Hvem ville vælge ham fra, hvis man kendte konsekvensen? Siger Gud ikke: “Elsk mig eller dø”?

Dette er ikke et valg. Hvis Gud oprigtigt har skabt ALT, har han også skabt den virkelighed vi i universet lever under. Han har skabt det gode og det onde. Han har valgt at designe virkeligheden på en sådan måde at det er nødvendigt at vælge ham til. Den eneste forklaring på nødvendigheden af dette måtte være hvis også Gud var underlagt nogle grundlæggende regler og love. Vi har trods alt en begrænset intellekt eller “programmering”, og kan kun anskue virkeligheden ud fra det vi kender. Men Gud har skabt rammerne for alt, inklusiv kærligheden, hvad der er “oprigtig” kærlighed. Derfor har han fra starten dømt mennesket til døden.

Kilde:

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s