Den frie vilje – En illusion!

Er vi virkeligt frie? Har vi i virkeligheden nogen kontrol over vore egne handlinger, såsom hvilken farve trøje vi valgte at tage på i morges? Har vi kontrol over vores tankemønstre, følelser og reaktioner? Forsøger man ikke at adskille mennesket fra naturen, ved at argumentere for en fri vilje? For har dyr fri vilje? Vi føler at vi har kontrol over vores handlinger. Vores handlinger styres af vores tanker, bevidste som ubevidste, og har vi kontrol over disse? Jeg vil forsøge at argumentere for at dette, teoretisk set, ikke er tilfældet og er en illusion.

I dette indlæg vil jeg primært søge hjælp hos den amerikanske neurolog og filosof Sam Harris’ argumenter fra hans bog “Free Will”.

Den frie vilje og illusionen

Vi føler os frie. Vi føler at vi selv styrer vores overbevisninger og aktivt har kontrol over vores handlinger. Vi er herrer over vores eget liv. Det tøj vi har på nu (om noget), er noget vi valgte fordi vi havde lyst til at have netop dette på, mulighederne taget i betragtning. Fri vilje betyder at mennesket selv har kontrol over visse handlinger, uafhængigt af naturlige og overnaturlige årsager.

Især i religionen spiller den frie vilje en stor rolle – ja, den er kritisk for religionens eksistens. Hvis ikke vi har kontrol, ville det jo betyde at Gud dømmer uskyldige mennesker til døden. Begreber som ‘synd’ mister sin betydning, hvorfor den frie vilje er nødvendig for at retfærdiggøre et helvede.

Ligeledes, med tanke på lovgivning, politik, morale, intime forhold – såvel følelser om fortrydelse eller personlige bedrifter, kan det være svært at forstille sig at individet ikke er kilden til vedkommendes tanker eller handlinger. Tanken om den frie vilje berører alle aspekter af livet. Uden en fri vilje ville den kriminelle blot være som et dårligt kalibreret urværk, og tanken om retfærdighed ved straf (uden resocialisering) bliver meningsløs – begrebet ansvar mister sin betydning. Ligeledes vil enhver succes ikke være fortjent – hvorfor denne tanke kan virke så provokerende. Sam Harris spørger (frit oversat):

“Hvordan skal vi forstå vores liv, samt holde mennesker ansvarlige for deres handlinger, givet de ubevidste årsager til vores bevidsthed?”

Sam Harris’ holdning til den frie vilje er klar. Den eksisterer ikke. Vores vilje er ikke vores egen. Det er en illusion. Viljen er blot et produkt af bagvedliggende årsager, som vi er ubevidste om. Vi er slet ikke så frie som vi tror. Tanken om den frie vilje baseres, ifølge Harris, på to falske forudsætninger:

  1. At vi kunne have tænkt og handlet anderledes i fortiden
  2. At vores bevidsthed er kilden til vores tanker og handlinger i nutiden

Ligeledes kan hændelser i hverdagen opfattes som tilfældigheder. Et eksempel på dette kunne være et møntkast til en fodboldkamp, som vi opfatter som en 50% sandsynlighed for et givent udfald – plat eller krone. Vi kan ikke nøjagtigt forudsige udfaldet af et sådant kast, med mindre at vi kender alle forhold, som møntkastets styrke, møntens vægt, hastighed og rotationshastighed osv.. Kunne man gengive de præcise forhold for kastet ville man få samme resultat hver gang. Prof. Persi Diaconis’ mekaniske møntkaster løste dette problem.

Et spørgsmål om kontrol – Bevidsthedens rolle og ‘sjælens’ irrelevans

Intentionen til at udføre en given handling opstår ikke i bevidstheden, men viser sig der blot. Dette er bevist under forsøg med ‘functional magnetic resonance imaging’ (fMRI). Testpersoner blev bedt om at trykke på en tilfældig af to knapper, mens de så en række bogstaver vise sig på en skærm. De fortalte hvilket bogstav der viste sig, mens de besluttede hvilken af de to knapper de ville trykke på. Forsøget viste to områder i hjernen, som afslørede hvilken knap forsøgspersonen ville trykke på, helt op til 10 sekunder inden at testpersonen havde taget en bevidst beslutning.

Forsøget beviser, at før du ved hvad du vil gøre, har hjernen allerede besluttet for dig. Når du bliver bevidst om et valg, har hjernen allerede gjort arbejdet. Kan man argumentere for at vi så er ‘frie’ i vores underbevidsthed? Nej, adskillelsen af bevidsthed og underbevidsthed spiller ingen rolle. Det ville være som at beslutte sig for at hjertet skulle slå – det har du ikke direkte kontrol over. Vi kan ikke beslutte hvilken tanke vi næst vil tænke. Det sker bare – og hvor er friheden i det?

Hjernen, som et fysisk system, følger naturens love om årsag og effekt. Derfor må de mentale begivenheder forårsages af de fysiske. Men, siger Harris, selv hvis psyken indeholdt noget sjæleligt, ville det ikke ændre på noget. Ubevidste begivenheder i sjælen ville, ligesom den ubevidste hjerne, ikke give dig nogen kontrol. Sjælen der holder dig på ‘dydens smalle sti’, er lige så mystisk og ubevidst, som sjælen der frister dig til et ekstra stykke kage.

Hvad ville det kræve at have fri vilje? Jeg skulle være bevidst om samtlige faktorer og indflydelser der afgør mine tanker og handlinger, samt have fuld kontrol over disse. Men her opstår et paradoks, for hvad så med faktorernes faktorer el. årsagernes årsager? Vi vil stå med en nær uendelig tråd af information – som vi samtidigt skulle have kontrol over. Det ville jo kræve at vi var – ja, en omnipotent gud?

En følelse af magtesløshed kan opstå, hvis man erkender at man ikke har egentlig kontrol. Men Harris beroliger: “You are not controlling the storm, and you are not lost in it. You ARE the storm.”

Det betydninger ikke at sociale og politiske friheder og værdier mister deres betydning. Værdien af friheden til at gøre som man tænker og ønsker, bliver ikke mindre af at vi ikke selv er forfatterne til vores intentioner. Dette vil blive uddybet sidst i indlægget.

“At have en pistol mod dit hoved er stadigvæk et problem at løse, uanset hvor intentioner kommer fra” (Sam Harris, frit oversat).

De filosofiske perspektiver

Selvom vi skulle føle eller opleve os frie til at tænke og handle, giver det ikke mening i et logisk eller videnskabeligt perspektiv. I filosofien er der dog (hovedsageligt) tre tilgange til spørgsmålet om den frie vilje:

  1. Determinisme (el. hård determinisme) – Alle begivenheder har en årsag, også menneskets tanker og handlinger, hvilket umuliggør en fri vilje
  2. Libertarianisme (ikke at forveksle med den politiske filosofi) – Mennesket er hævet over naturens love, ofte i kraft af et metafysisk element, som en sjæl – hvilket skulle tillade fri vilje
  3. Kompatibilisme  (el. ‘blød determinisme’) – At man kan forene tanken om den frie vilje med determinismen

Hvis man absolut skulle argumentere for den frie vilje, ville det i moderne tid, ifølge Harris, kun give nogen mening ud fra kompatibilismen, da alle aspekter af menneskets natur kan forklares ud fra determinismen. Dog, forklarer Harris, er den frie vilje en kompatibilist ville argumentere for, ikke sammenlignelig med den frie vilje de fleste mennesker føler de har. Den engelske filosof Thomas Hobbes var kompatibilist og beskrev begrebet om friheden, som en flod der ikke bliver stoppet af en dæmning – hvis intet hindrer os i at gøre som vi vil er vi frie.

En kompatibilist vil argumentere for at et menneske er frit, så længe dets egentlige intentioner ikke bliver påvirket af ydre eller indre faktorer/tvang. Eksempel: Hvis du ønsker dig et ekstra stykke kage, og ingen eller intet forsøger at tvinge dig til at spise det, vil det at spise et ekstra stykke kage være et eksempel på fri vilje.

Det må altså være et spørgsmål om hvordan man definerer frihed, for hvad bestemmer vores vilje? Som sammenligningen mellem frihed og den fritløbende flod – hvad dikterer flodens retning? Floden selv eller landskabet? Hvis vi kunne følge den lange række af årsager og faktorer der går forud for enhver bevidst beslutning, tilbage til barndommen og endnu videre, synes friheden at forsvinde. Min vilje er givet af kosmos, for hvordan ville jeg påvirke mine ønsker? Med andre ønsker? Sam Harris formulerer det således:

“Compatibalism amounts to nothing more than an assertion of the following creed: A puppet is free as long as he loves his strings.”

Bevidsthedsfilosof (og kompatibilist) Daniel Dennett insisterer på, at selvom vores tanker og handlinger er produkter af ubevidste årsager, er det stadigvæk vores tanker og handlinger. Vi ER vores bevidsthed og ubevidsthed, og vi ER vores tanker, handlinger og vilje. Så selvom vi ikke er bevidste om årsagerne til vores handlinger, er de ikke desto mindre frie. Men er det ikke blot en ordleg om begreber og definitioner? Harris argumenterer for at Dennett blot forsøger at ændre emnet – da vi har den samme kontrol over vores ubevidsthed, som vi har over vores hjerteslag:

“Are you producing red blood cells and digestive enzymes at this moment? Your body is doing these things, of course, but if it “decided” to do otherwise, you would be the victim of these changes, rather than their cause. To say that you are responsible for everything that goes on inside your skin because it’s all “you” is to make a claim that bears absolutely no relationship to the feelings of agency and moral responsibility that have made the idea of free will an enduring problem for philosophy” (Sam Harris)

Om kvantemekanikkens tilfældigheder

Biologen Martin Heisenberg har observeret hvordan visse begivenheder i hjernen synes fuldstændig tilfældige – hvorfor dele af vores opførsel oprigtigt kan siges at være genereret af hjernen selv. Heri, tænker Heisenberg, kan der argumenteres for fri vilje. Men hvordan? At vi selv har genereret visse begivenheder, betyder kun at de er opstået i hjernen. At de er tilfældige må per definition betyde at man ikke har kontrol over dem. Enhver tanke eller handling opstået på grund af en tilfældighed, ville derfor ikke give os nogen form for kontrol eller fri vilje. Indeterministiske kvantemekaniske tilfældigheder, som påvirker eller danner nye årsager, tilføjer altså intet til spørgsmålet.

Konsekvens for værdier og friheder

Spørgsmålet om den frie vilje, er en teoretisk diskussion – det har ikke den store betydning for vores daglige liv, da det er umuligt at kortlægge de årsager der går forud for en given handling eller tanke. Livet forbliver lige så uforudsigeligt, som det altid har været – til trods for at man fjerner dette metafysiske element. Men er illusionen nødvendig for et kreativt og opfyldende liv?

Det kan give følelsen af at være en marionetdukke, styret af en masse usynlige tråde. Det kan lede til spørgsmål, som: “Hvorfor så gøre noget? Kan jeg ikke bare ‘læne mig tilbage’?” Dette kaldes “dovenskabens argument”. Det er her vigtigt at adskille to begreber, henholdsvis determinisme (‘Alle begivenheder har en årsag’) og fatalisme (‘Menneskets skæbne er givet på forhånd’). Hvis en person er syg, ville fatalisten sige at det ville være ligegyldigt at tilkalde en læge, da skæbnen for den syge person er givet på forhånd. Deterministen ville argumentere for at det at en læge kunne være årsag til at personen blev rask.

At vores handlinger og tanker har bagvedliggende årsager, betyder ikke at de er ligegyldige. Vores menneskelige beslutninger, intentioner, indsatser, disciplin, viljestyrke og mål leder stadigvæk til konkrete resultater i virkeligheden.

Afviklingen af tanken om den fri vilje har politiske konsekvenser. Man kan lære at forstå hvordan held har konsekvenser for den enkeltes succeskriterier i livet – mindst ikke evnen til at arbejde. Held bestemmer omfanget af en persons intellekt, helbred og økonomiske situation. Glorificeringen af succesfulde personer bliver mindre relevant, da disse personer kan ses som værende udsat for et heldigt sammenfald af forudsætninger. Dog er tilskyndelse til at gøre sit bedste selvfølgelig nødvendig, ligesom snylteri bør afskrækkes. Personer skal stadig holdes ansvarlige for deres handlinger på det samfundsmæssige plan. Vi anerkender at en indsats gør en forskel – ligesom at mennesker kan skifte kurs ved påvirkning – det er naturligt:

“In improving ourselves and society, we are working directly with the forces of nature, for there is nothing but nature itself to work with” (Sam Harris).

Deterministisk medmenneskelighed – at se mennesket som et naturligt fænomen

Der argumenteres for, at man ved en deterministisk virkelighedsforståelse, kan opnå en større medmenneskelighed – en bedre morale og etik. Det giver grobund for et mindre egocentrisk menneskesyn. Ved at forstå at man ikke selv har valgt sin ‘bid af kagen’, kan det give en større evne til medfølelse og tilgivelse, og en formindsket arrogance over for egne præsentationer. Skuffelser i livet kan tages mindre personligt, og kan medvirke at det bliver nemmere at komme videre. Hvis man begynder at forstå hvorfor man i fortiden har haft tilbøjeligheder til at agere på en bestemt måde, kan det tillade radikale ændringer i ‘systemet’, som gør at man kan ændre sit liv i en radikal retning:

“Becoming sensitive to the background causes of one’s thoughts and feelings can – paradoxically – allow for greater creative control over one’s life. It is one thing to bicker with your wife because you are in a bad mood; it is another to realize that your mood and behavior have been caused by low blood sugar. This understanding reveals you to be a biochemical puppet, of course, but it also allows you to grab hold of one of your strings: A bite of food may be all that your personality requires.” (Sam Harris)

Determinismen fjerner mening fra begreber som ondskab, had, narcissisme og racisme. Det tillader at vi kan frygte handlinger frem for at hade mennesker. Vi kan stadig frygte og forsvare os mod personer der har en bevidst intention om at begå vold, til trods for at vi forstår at personen ikke har besluttet at have disse intentioner. Vi forstår at den kriminelle ikke bærer ansvaret for gener, opdragelse og miljø, og hvordan disse definerer hans person. Hvis vi kunne fængsle naturkatastrofer ville vi gøre det – for det har, som menneskers handlinger, naturlige årsager.

Litteratur:

Bøger:

– Free Will (2012) af Sam Harris

Hjemmesider:

 

Reklamer

Behovet religionen dækker

“Religion may well have been a deep illusion, but it was an importent illusion” – (Alain De Botton, School of Life)

Som en skeptiker, der har brudt med et omfattende religiøst fællesskab, har det været en lang og besværlig rejse at fylde det skabte tomrum ud med nyt indhold. Det har taget megen selverkendelse, at gå fra at tænke om alting som enten rigtigt eller forkert – til at indse eksistensen af den massive gråzone der eksisterer i mellemrummet – gråzonen man finder ved at spørge sig selv hvorfor man tror – og hvilke menneskelige behov der bliver dækket der igennem. Livet er, som ofte, mere kompliceret end først antaget. Læs mere Behovet religionen dækker

Hvorfor kritisere?

Min intention

Jeg vil benytte mig af min ret til at kritisere dårlige idéer, og det er i min overbevisning, at enhver religiøs påstand er en dårlig idé. Skulle du være uenig med mig, er du velkommen til at fortælle mig hvorfor jeg tager fejl. Jeg vil tilbyde et åbent sind, så skulle du, på et evidensbaseret grundlag, få mig overbevist, vil jeg gerne indrømme hvis jeg tager fejl. Jeg håber ligeledes at du vil gøre det samme. Læs mere Hvorfor kritisere?

Sekulariseret morale vinder!

Hvordan kan man kende forskel på en moralsk handling og umoralsk handling, uden en omnipotent, alvidende guddommelighed til at kigge en over skulderen? Kan vi handle moralskt, uden et håb om en himmel, eller frygt for et helvede? Ikke nok med at vi selvfølgelig kan det, den sekulariserede morale er på alle måde bedre for mennesket, end retningslinjer opstillet af en totalitær, ukrænkelig magt, som gud er. Læs mere Sekulariseret morale vinder!