Diskrimination af ikke-religiøse i Danmark

I Danmark er der systemisk diskrimination, når det kommer til sekulære eller ikke-religiøse rettigheder. Det fremgår af den årlige rapport ’Freedom of Thought’ fra den Internationale Humanistiske og Etiske Union, IHEU, som kortlægger diskrimination af ikke-religiøse menneskers rettigheder.

FreeThrougtRapport(IHEU har gjort status for, hvordan det går med sekulære rettigheder og tankefrihed verden rundt. Kilde: IHEU – https://fot.humanists.international)

Religionen i Danmark har en lang række særlige rettigheder, som diskriminerer ikke-religiøse. Vi har en statslig religion og kirke. Religionsundervisningen på de danske skoler er af teologisk og forkyndende karakter. Særligt har religion flere privilegier, når det kommer til markeringer af livets store overgange fra fødsel til død.

– Det ville være bedre, hvis kristendommen ikke var en statsreligion. Det er ikke statens opgave at udpege ét livssyn for borgerne som mere rigtigt end andre. Staten skal behandle sine borgere lige, og det gør den ikke, siger Thorkild Svendsen, som er talsperson for Humanistisk Samfund. Aksel Hanning, der er lektor i filosofi ved Roskilde Universitet, støtter Thorkild Svendsens synspunkt:

– Kristendommen har en kulturhistorisk betydning, men det er ikke en begrundelse for, at den skal have en særstilling i samfundet. Det bør være det humanistiske princip om tolerance, der er det primære. Vi kan tolerere alle religiøse samfund under en forudsætning af, at de netop ikke dominerer juridisk, siger han.

Danmark lige mellem de frie og totalitære

IHEU’s rapport har givet næsten alle verdens lande en overordnet karakter mellem 1 og 5. 1 er udtryk for fuldstændig frihed og lighed i landet, og 5 er udtryk for en alvorlig ulighed og undertrykkelse. Kun tre lande har fået karakteren 1, nemlig Holland, Belgien og Taiwan. Her er den største grad af religions- og tankefrihed.

De mest diskriminerende lande er Saudi-Arabien, Jordan, Afghanistan og Nordkorea. Saudi-Arabien har siden 2014 anset ateisme som et udtryk for terror med dødsstraf eller lange fængselsdomme til følge. Jordan forbyder sekulære organisationer. Afghanistan har i mange år været præget af konflikt og voldsomme brud på menneskerettighederne.
Her har Danmark altså fået en karakter på 3, som altså er lige mellem de to yderpositioner.

– Det vil nok undre mange, at vi ikke er på linje med lande som Holland. Vi har begge frihedsrettigheder. Men forholdene er langt fra de samme, hvis man kigger efter. Holland har en meget længere tradition for frihed, siger Thorkild Svendsen og henviser til at staten har udpeget én religion som sand, og at skolerne underviser i statsreligionen, og ikke behøver undervise i andre livssyn indtil 8. klasse.

Ikke-religiøse rettigheder i Danmark

Foreningen Humanistisk Samfund tilbyder ikke-religiøse alternativer til folkekirken. Politisk set kæmper de for en adskillelse af kirke og stat. Som humanist mærker Thorkild Svendsen, hvordan religioner har særlige privilegier:

– Der er nødvendigt med en forening som Humanistisk Samfund, da der ikke er mange andre foreninger for humanistiske eller ikke-religiøse livssyn i Danmark. Alle har et
livssyn. Religiøse mennesker har et livssyn, som handler om guder og overnaturlige magter. Humanisme er et bud på et livssyn uden religion, hvor mennesket og dets interesser i centrum, siger han. Selvom kristendommen som statsreligion er en del af dansk historie, mener han ikke, at det behøver være en del af den fremtidige historie:

– Der er masser af mennesker i Danmark uden et kristent livssyn. Mange af de ting, vi sætter i højsædet i Danmark, har ikke en kristen forudsætning, som demokratiet, siger Thorkild Svendsen.

Fra fællesvilje til selvcensur

Som en central del af humanismen henviser Aksel Haaning til et filosofisk begreb fra 1700-tallet, som hedder fællesviljen:

– Det, der skulle holde samfundet sammen, var en fællesvilje under frihed, lighed og broderskab. Enkelte personers egenvilje måtte godt stå i højsædet, men den skulle underlægge sig fællesviljen. Den sikrede sammenhængskraft. Det er dét, der har båret vores demokratiske grundprincipper og værdier. Det, vi ser nu, er, at den enkeltes egenvilje trænger sig på og kræver sin ret. Man vil være klædt på, som det passer én, siger han.

Aksel Hanning frygter, at vi er på vej mod en beskyttelse af religionen mod kritik, og henviser til censur på internettet. Senest har streamingplatformen Netflix censureret en episode fra et satireshow, der kritiserede Saudi-Arabien i forbindelse med mordet på journalisten Jamal Khashoggi.

Behovet for et ikke-religiøst modsvar

Med flere store omvæltninger verden rundt og en voksende utryghed opstår behovet for at definere sig selv. Uden en klar forståelse for hvad det vestlige samfund bygger på, vil det for mange derfor være oplagt at identificere sig selv ud fra en religiøs forståelse. Dér har religionen været særdeles effektiv.

– Man ser også et kristent projekt i EU. Orbán i Ungarn står i spidsen for en meget stor gruppe i Østeuropa og har tilhængere langt ind i Vesteuropa. Der skal være parlamentsvalg i Maj, og der står de meget stærkt. De vil ind og dominere EU med det synspunkt. Trumps tidligere præsidentrådgiver Steve Bannon har etableret et stort kontor i Bruxelles for at hjælpe dem med at gøre EU kristent, som et modsvar til islam, siger Aksel Haaning. Ikke-religiøse, ateister og humanister må gøre opmærksom på sig selv, så samfundet ikke bevæger sig i en retning, som leder til yderligere undertrykkelse i form af større politisk indflydelse til religiøse.

– De vestlige, humanistiske værdier er under pres fra religion, og vi bør stå fast og tale dem frem. Men truslen i dag er blevet diffus. Man har en fornemmelse i dag, at noget er på vej, og at tingene vil forandre sig, men man ved ikke hvordan, eller hvad truslen er. Så er det man bygger mure op, og siger at vi må være os selv. Der er kristendommen for nogle et trygt hus at hoppe ind i, siger Aksel Haaning.

 

(Dette er en forlænget udgave af en artikel skrevet til en journalistisk eksamen på Roskilde Universitet)

Reklamer

Gud er død, men folkekirken lever

Religionen resonerer i eftertiden

Gud er død, men folkekirken lever. Vi tror ikke længere, men det religiøse værdisæt hænger ved, som en sort sky over vestlig kultur. Det sekulariserede vesten har tilpasset og videreudviklet de kristne værdisæt til en sekulariseret verden, frem for at bryde de nu opløste rammer og bygge et nyt fundament. Selv ordet sekulær vidner om, at vi endnu ikke fuldt har defineret hvem vi er. Det er et begreb for, at forholde sig neutralt til religion. I stedet burde vi blot kunne definere os som humanister og mennesker. Men Danmark er dog langt fra et sekulariseret land. Grundlovens §4 siger således:

“Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten” Læs mere Gud er død, men folkekirken lever

“Burkaforbuddet” – Frihedens selvmord

Anders Samuelsen har i dag, d. 6. oktober 2017, sat det endelige punktum i sagen om ‘burkaforbuddet’. Partiet (LA) har stemt for forbuddet, til trods for deres liberale grundholdninger. Nu bliver forbuddet altså til en realitet – og det bliver ulovligt at bære burkaer i det offentlige rum.

Uanset hvad man måtte tænke om burkaer, er det så den korrekte beslutning at forbyde det ved lov? Hvis man oprigtigt mener at disse kvinder er undertrykte, og mener at løsningen må være at integrere dem i samfundet – hvordan hjælper udgangsforbud, fængsel og bøder så disse undertrykte kvinder? Ja, man giver udtryk for at man som samfund ikke bryder sig om en sådan påklædning, men har det ikke en yderligere ekskluderende effekt at forbyde det ved lov? Læs mere “Burkaforbuddet” – Frihedens selvmord

Parisaftalen og Trump

Trump trækker USA ud af den globale klimaaftale

D. 1. juni 2017, meddelte præsident Trump, at USA ville trække sig fra Parisaftalen. Det til trods for at Trump blev valgt som præsident i det varmeste år i registreret historie. Trump påstår at aftalen, ikke er i de amerikanske virksomheders interesse:

Læs mere Parisaftalen og Trump