“Burkaforbuddet” – Frihedens selvmord

Anders Samuelsen har i dag, d. 6. oktober 2017, sat det endelige punktum i sagen om ‘burkaforbuddet’. Partiet (LA) har stemt for forbuddet, til trods for deres liberale grundholdninger. Nu bliver forbuddet altså til en realitet – og det bliver ulovligt at bære burkaer i det offentlige rum.

Uanset hvad man måtte tænke om burkaer, er det så den korrekte beslutning at forbyde det ved lov? Hvis man oprigtigt mener at disse kvinder er undertrykte, og mener at løsningen må være at integrere dem i samfundet – hvordan hjælper udgangsforbud, fængsel og bøder så disse undertrykte kvinder? Ja, man giver udtryk for at man som samfund ikke bryder sig om en sådan påklædning, men har det ikke en yderligere ekskluderende effekt at forbyde det ved lov?

Jeg vil herunder nævne to eksempler på at forbud ikke virker – primært for at demonstrere at denne tilgang ikke blot er ineffektiv, men også at det kan have den modsatte effekt – tryk avler modtryk. Derfor vil jeg i dette indlæg ikke kommentere på hvorvidt pågældende påklædning er kvindeundertrykkende eller ej, men blot se på det som en ytring, som staten vil forbyde.

‘Der Stürmer’-retsagerne (1920-1930’erne)

I Tyskland i årene før 2. verdenskrig, eksisterede der et forbud mod antisemitisme. Det er unægteligt at dette forbud har bidraget til at bane vej i den politiske verden for Hitler. Julius Streicher, lederen af det ugentlige nazi-blad ‘Der Stürmer’, blev flere gange, og over en flerårig periode, trukket i retten på baggrund at den antisemitiske propaganda, hvilket tiltrak mediernes opmærksomhed, som resulterede i at nazi-bladet fik en masse fri presse. Den nazistiske propaganda blev nu beskrevet og spredt i de større medier – og fik derfra større opbakning. Forbud skabte større opmærksomhed og opbakning til det uønskede emne.

Der stürmer forside.jpg(Berygtet forside af ‘Der Stürmer’ fra 1934, som anklager jøderne for at myrde kristne, og tappe deres blod til brug i et religiøst ritual. (Calvin College))

Tyrkiet – Forbud fra Atatürk til Ergodan

Kemal Atatürk var inspireret af den franske revolution, og forsøgte efter Osmannerrigets kollaps at skabe et sekulariseret demokratisk Tyrkiet, hvor kirke og stat var adskilt. Man kan dog spørge sig selv, om Atatürks metode har været særligt effektiv, siden han som militærmand har haft en noget hårdhændet tilgang til fundamentalistisk islam. Et af forsøgende på at skabe sekularisme, blev at forbyde tørklæder på skoler og institutioner – hvilket skabte vrede og politisk modtryk hos modstanderne. Dette bidrog til den ustabile magt, hvor pendulet har svinget mellem en fundamentalistisk islamisk regering på den ene side, og adskillige militærkup (hver gang regeringen blev for konservativ) på den anden. Sidste gang fejlede kuppet dog, og nu lader det til at den islamiske regering har slået rødder med Ergodan i spidsen. Nu har Ergodan forbudt Darwins evolutionslære i skolerne – hvilket kan argumenteres for at være i samme ånd som Atatürk, trods hensigten er en anden. Forbud skaber politisk ustabilitet.

Demokratiets styrke

Til dette emne kan (tidligere redaktør på Jyllands-Posten) Flemming Roses bog ‘Hymne til Friheden’ varmt anbefales, da han kommer med en lang række detaljerede eksempler på netop det, at forbud ikke virker. Jeg påstår ikke at forbuddene har været den eneste faktor i disse problemstillinger, men at de har spillet en væsentlig rolle. Lad os bekæmpe de dårlige idéer med debat og bedre idéer. Ellers er det vel netop et tegn på, at vi ikke længere tror på fundamentet af vores eget demokrati – at oplysning og den frie debat skal lede os i den retning der er bedst for flertallet. Lad os ikke lade frygten råde. Som Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia argumenterer i en artikel fra Kristeligt Dagblad:

“Et forbud afslører, at vi ikke stoler på, at vi kan løse problemet gennem vore institutioner, men må ty til straf.”

Det er i Danmark i dag ulovligt at udtale sig racistisk – og EU har forsøgt at gøre det ulovligt at stille spørgsmålstegn ved Holocaust. Har det forhindret eller bidraget til nynazisternes eksistens? Lad os undlade at lade os inspirere os af de totalitære samfund, som netop kræver en sådan påklædning.

Kilder:

 

Reklamer

Islam om kvindens rolle

I forsøget på at blive klogere på islam, har jeg anskaffet mig en koran på dansk. Det er blevet klart for mig at sproget og ordvalget i de forskellige oversættelser varierer voldsomt, og det må man tage in mente i dette indlæg. Den jeg selv har købt, lader til at være en lettere redigeret udgave af koranen – en slags “mild” version, som direkte giver en helt andet indtryk af teksten. (Den er udgivet af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse). Herunder vil jeg liste nogle vers fra koranen (både på dansk og engelsk – i de tilfælde hvor budskabet bliver anderledes), for at få et indblik i hvad det vil sige at være kvinde i islam.

Om mandens ret til kvinden:

2:222. “De spørger dig om menstruation. Sig: “Det er et ubehag.” Så hold jer borte fra kvinder under menstruationen, og søg ikke hen til dem, før de er rene. Men når de er rene, så gå til dem, sådan som Allah har befalet jer. Sandelig, Allah holder af dem, som angrer, og Han holder af dem som er rene.” – I den engelske oversættelse lyder denne markerede passage: “When they are clean, have intercourse with them whence God enjoined you”. (Intercourse = samleje).

2:223. “Jeres kvinder er en ager for jer, så gå til jeres ager, som I ønsker.” – (ager = mark/vang) Læs mere Islam om kvindens rolle

Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (3/3)

(Læs: Del 1Del 2)

Hvordan demokratiet i en vestlig forstand er forendelig med islam

Islam.dk – Suveræniteten tilhører Gud[1]

Ifølge Islam.dk, tilhører suveræniteten gud, og ikke folket, som den gør det i et demokratisk samfund. Betydningen af dette, er at et islamisk demokrati skal have en urokkelig grundlov, nemlig sharia. Det er en obligatorisk pligt for muslimen at deltage i den politiske proces, men ikke i et system, hvor sharia ikke er centraliseret. Altså er et demokrati, ifølge Islam.dk, ikke en umulighed, men ikke i den form den eksisterer i den vestlige verden, da man skal sikre at islamiske idealer bliver håndhævet. Læs mere Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (3/3)

Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (2/3)

(Læs: Del 1Del 3)

Atatürks forsøg på at udføre en sekularisering af Tyrkiet i 1920

Osmannerriget og dets sammenbrud[1],[2]:

Osmannerriget var et sunni-muslimsk imperium, der blev dannet i kølvandet på 1200-tallets konflikt mellem mongolerne og turkmenere i Anatolien. På flugt fra mongolerne, dannede turkmenerne en række små fyrstedømmer, der kaldes beylik eller emirater. Fra et beylik, dannet af Osman 1. i slutningen af 1200-tallet, blev Osmannerriget dannet. Herfra ekspanderede riget voldsomt gennem erobringer, og nåede en storhedstid i 1400-tallet, under Mehmed 2., som varede helt frem til midten af 1600-tallet. Efter et voldsomt nederlag, ved belejringen af Wein, begyndte riget at skrumpe ind. Tilbagegangen fortsatte frem til 1800-tallet, og Europas økonomiske og militære overlegenhed blev en stadigt større trussel. Osmannerriget var ikke i stand til at følge med udviklingen, og en modernisering var en umulighed. I 1900-tallet tog nogle officerer magten, og allierede sig med Tyskland under 1. verdenskrig, som blev rigets endeligt ved krigens afslutning. Tilbage var republikken Tyrkiet i 1923, takket være Atatürk. Læs mere Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (2/3)

Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (1/3)

Forord: Dette er min TEP (Tværfagligt eksamens projekt), under min uddannelse. Jeg har valgt at dele den her, da arbejdet har givet mig en bredere forståelse for nogle af nutidens store konflikter. Jeg har valgt at opdele den i tre afsnit, for at gøre den nemmere at forholde sig til, og da min synopsis også er delt i tre emner. 

Jeg vil forsøge at finde svar på problemstillingen om hvorvidt islam kan blive sekulariseret, i samme omfang som det er sket med kristendommen. Altså om man kan opbygge et samfund, hvori stat og religion er adskilt. I første omgang vil jeg redegøre for hvad islam selv påstår, via deres lov sharia, og om denne har udviklet sig i en moderniseret retning. Dernæst vil jeg tage udgangspunkt i et konkret eksempel, hvor jeg vil undersøge Atatürks forsøg på at adskille stat og religion i Tyrkiet, og i hvilket omfang dette er lykkedes. Til slut vil jeg ved hjælp af en række artikler, forsøge at vurdere i hvilket omfang et demokratisk islam kan lade sig gøre, og i så fald, hvad der skal til.  Læs mere Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (1/3)