Parisaftalen og Trump

Trump trækker USA ud af den globale klimaaftale

D. 1. juni 2017, meddelte præsident Trump, at USA ville trække sig fra Parisaftalen. Det til trods for at Trump blev valgt som præsident i det varmeste år i registreret historie. Trump påstår at aftalen, ikke er i de amerikanske virksomheders interesse:

Ligeledes, under det efterfølgende pressemøde i Washington (kan ses her), bliver Trumps beslutning forsvaret af Scott Pruitt, ledende administrator hos EPA (Enviromental Protection Agency), som er den amerikanske miljøstyrelse. Pruitt påstår at der ikke har været en global gennemsnitlig temperaturstigning, siden 1998, men at der har været tale om en pause. Dette tvivlsomme argument stammer fra denne statistik:

Climate Depot2 - Marc Morano - Picasa Web Albums.jpg

Kontekst er dog vigtigt, og hvis vi zoomer ud, giver det et noget andet billede:

global temperaturstigning.png

(Kilde: DMI – “De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de tre datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over ti år”)

Dataen som Pruitt refererer til, skulle altså være repræsenteret i de tynde linjer mellem 1998 og 2015. Ifølge DMI er perioden mellem 2001 og 2010 det varmeste årti der hidtil har været registreret, og vi bliver ved med at sætte årlige rekorder. 1998 var dengang det varmeste år i registreret historie, og rekorden er siden blevet slået i 2005, 2010, 2014, 2015, 2016. Så at påstå at der har været tale om en pause, virker ikke ligefrem troværdigt – og at tænke sig at ordene kommer direkte fra den amerikanske regering, virker absurd. En dybere analyse af hvorfor Pruitts argument ikke har videnskabelig relevans, kan findes her.

Parisaftalen 2015

I december 2015, under COP21 i Paris, indgik 196 lande en aftale om at nedsætte udledningen af drivhusgasser. Det langsigtede formål med aftalen er at forhindre at den globale gennemsnitlige temperatur, i forhold til før industrialiseringen, ikke overstiger 2 grader, men holder sig omkring 1,5 grad. (Læs et referat af aftalen her)

Selvom der kun er tale om 0,5 grad, ville denne forskel ifølge NASA, være katastrofal. Eksempelvis ift. landbrug og drikkevand:

“With a 1.5 C rise in temperature, the Mediterranean area is forecast to have about 9 percent less fresh water available. At 2 C, that water deficit nearly doubles. So does the decrease in wheat and maize harvest in the tropics” (NASA).

Ækvators klimaflygtninge

Hvis vi skal tage fat på et enkelt argument for situationens alvor, kan vi se på klimaflygtninge. Problematikkerne ved Syriens flygtningekrise, bliver ikke at sammenligne med de problemstillinger der opstår, når verdens lande omkring ækvator for alvor begynder at producere klimaflygtninge. Der har ifølge FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) været 22,5 mio. klimaflygtninge mellem 2008 og 2015, grundet tørke, oversvømmelser og lign. En vigtig pointe til dette er, at den førnævnte temperaturstigning er gennemsnitlig. En gennemsnitlig temperaturstigning på mellem 1,5 og 2 grader, kan betyde en lokal temperaturstigning i landende omkring ækvator på mellem 5 og 10 grader, ifølge NASA. Blandt andet kan dette gøre det yderst vanskeligt at føre nogen form for effektivt landbrug. Følgevirkningerne af dette er selvsagt uoverskuelige.

De amerikanske virksomheders respons

Til trods for at argumenterne for at trække sig ud af aftalen ikke har nogen videnskabelig substans, kunne det tænkes at de amerikanske virksomheder ville være tilfredse med Trumps beslutning, i forhold til deres økonomiske interesse. Dette er dog langt fra tilfældet.

Teslas direktør Elon Musk bekendtgjorde, at han ville trække sig fra rådgivende stillinger i det Hvide Hus, hvis Trump gennemførte beslutningen. Sågar har de største amerikanske oliefirmaer udtrykt deres bekymring. Direktør Darren Woods fra oliefirmaet ExxonMobil udtaler:

“When it comes to policy, the goal should be to reduce emissions at the lowest cost to society” (Woods)

Adskillige af USAs største virksomheder appellerede straks til Trump om ikke at trække sig ud af aftalen:

DBMtiAXVoAAFCpb.jpg

Bemærk hvilke virksomheder der har underskrevet appellen, som fx Apple, Facebook, Google, Intel, Microsoft osv.. Disse virksomheder mener alle at Trumps beslutning direkte modarbejder landets økonomiske interesse, hvilket kan virke absurd når det netop var dette argument Trump fremlagde i sin tale.

Mistillid til klimaforskere, og demokratiets fallit?

Det er vigtigt at medregne at Trump blot repræsenterer den generelle holdning til klimaforandringer blandt det amerikanske folk. Ifølge Pew Reseach Center (PRC) tror under halvdelen (48%) af den amerikanske befolkning at mennesket har en effekt på den globale temperatur:PS_2016.10.04_Politics-of-Climate_1-04.png

28% af befolkningen tror at klimaforskere har forståelse for årsagerne til klimaforandringer, og kun 19% tror at klimaforskere kan fremlægge de bedste løsninger:

PS_2016.10.04_Politics-of-Climate_1-11.png

Er USA ved at blive et eksempel et fejlet demokrati? Det kunne det tyde på, hvis vi spørger præsident Thomas Jefferson:

“The cornerstone of democracy rests on the foundation of an educated electorate”

 

Kilder:

Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (3/3)

(Læs: Del 1Del 2)

Hvordan demokratiet i en vestlig forstand er forendelig med islam

Islam.dk – Suveræniteten tilhører Gud[1]

Ifølge Islam.dk, tilhører suveræniteten gud, og ikke folket, som den gør det i et demokratisk samfund. Betydningen af dette, er at et islamisk demokrati skal have en urokkelig grundlov, nemlig sharia. Det er en obligatorisk pligt for muslimen at deltage i den politiske proces, men ikke i et system, hvor sharia ikke er centraliseret. Altså er et demokrati, ifølge Islam.dk, ikke en umulighed, men ikke i den form den eksisterer i den vestlige verden, da man skal sikre at islamiske idealer bliver håndhævet. Læs mere Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (3/3)

Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (1/3)

Forord: Dette er min TEP (Tværfagligt eksamens projekt), under min uddannelse. Jeg har valgt at dele den her, da arbejdet har givet mig en bredere forståelse for nogle af nutidens store konflikter. Jeg har valgt at opdele den i tre afsnit, for at gøre den nemmere at forholde sig til, og da min synopsis også er delt i tre emner. 

Jeg vil forsøge at finde svar på problemstillingen om hvorvidt islam kan blive sekulariseret, i samme omfang som det er sket med kristendommen. Altså om man kan opbygge et samfund, hvori stat og religion er adskilt. I første omgang vil jeg redegøre for hvad islam selv påstår, via deres lov sharia, og om denne har udviklet sig i en moderniseret retning. Dernæst vil jeg tage udgangspunkt i et konkret eksempel, hvor jeg vil undersøge Atatürks forsøg på at adskille stat og religion i Tyrkiet, og i hvilket omfang dette er lykkedes. Til slut vil jeg ved hjælp af en række artikler, forsøge at vurdere i hvilket omfang et demokratisk islam kan lade sig gøre, og i så fald, hvad der skal til.  Læs mere Kan et sekulariseret islam blive en realitet? (1/3)