Gud eksisterer på kanten af viden

“God once lived on a mountain until we could climb it. Then he moved to the clouds until we could fly” – Aron Ra

Flere gange i historien har mennesket stået på kanten mellem mystik og hvad der på et givent tidspunkt kunne erkendes eller forklares. Fra den kant har Gud ofte fået rollen som forklaringen på et givent mysterie. På engelsk bruges udtrykket “God of the Gaps”, hvor en gud bruges til at forklare, hvad vi ikke ved. Hvis du som troende baserer din overbevisning på, at noget er uvist og derfor må være forårsaget af en gud, må du, i et historisk perspektiv, forberede dig på at ændre din overbevisning. En gud som består i uvidenhed vil indskrænkes og forsvinde.

Fra Zeus der forårsagede lynnedslag, til englene der opholder planeternes bane, til Gud der straffer mennesket gennem plager og sygdom – guderne har i menneskets historie fået æren for stort og småt. Ligeledes er de naturlige forklaringer på mysterierne blevet modtaget som store kontroverser, særligt under inkvisitionen. Her kan nævnes Kopernikus og Galilei, der med deres opdagelser viste, at jorden drejede rundt om solen – ikke omvendt. Dette verdensbillede blev af kirken dømt kættersk, som en “vildfarelse af troen” og forbudt. Giordano Bruno videreførte Kopernikus’ teorier, og beskrev universet som uendeligt, fyldt med talrige sole og verdener som jorden. For dette blev han brændt på bålet for kætteri. Som et senere eksempel er der Darwins afmystificering af arternes oprindelse, og planternes og dyrenes variation, der blandt andet hjalp til at opløse kirkens skelnen mellem mennesket og naturen.

“Is it on your grandmother’s or grandfather’s side that you are descended from an ape?” – Samuel Wilberforce (Engelsk biskop) under en debat om evolution

Et nyere kendt eksempel på en argumentation fra uvidenhed, var da Bill O’Reilly udtalte de famøse ord: “Tide goes in, tide goes out – you can’t explain that!”, under et interview med en ateist. Mens O’Reillys manglende kendskab til månen er underholdende, vidner det om en uærlig tilgang til erkendelse: “Jeg ved ikke hvorfor, derfor Gud!”. Derfor er der selvfølgelig spørgsmål som vi ikke på nuværende tidspunkt kan besvare, eller sandheder som vi aldrig vil kunne erkende. Som hvad der kom før Big Bang, omstændighederne omkring livets begyndelse eller hvad der udgør bevidstheden. Det er menneskehedens begrænsning. Derfra må vi erkende vores uvidenhed og svare: “Jeg ved det ikke”. Men det hører ikke til menneskets natur at erkende uvidenhed. Sokrates udfordrede netop dette. Han udfordrede Athens lærde, sofisterne og de “kloge” på deres egentlige kundskab – han udstillede manglerne i deres påståede viden:

“Så forsøgte jeg at vise ham at han troede han var klog uden at være det. Resultatet var at han og mange af dem der overværede seancen kom til at hade mig. Da jeg gik min vej, sluttede jeg i mit stille sind at jeg var klogere end denne mand, for hverken han eller jeg ser ud til at vide hvad der er godt og smukt; han bilder sig ganske vist ind at han gør det selvom det ikke er tilfældet, mens jeg hverken ved noget herom eller bilder mig det ind” – (Sokrates’ forsvarstale)

Den ærlige tilgang til livets spørgsmål må være et agnostisk og skeptisk standpunkt. Vi må indrømme for os selv, at vi ikke er i stand til at se hele billedet. Vi må erkende vores begrænsede og ofte overfladiske viden, før vi på et ufuldstændigt grundlag påstår at kende sandheden. Det kræver dog at kunne finde ro ved at sige: “Jeg ved det ikke”.

Litteratur:

Reklamer

Gud skabte ondskab

“Jeg danner lys og skaber mørke, jeg frembringer fred og skaber ulykke, jeg, Herren, frembringer alt dette” (Esajas’ Bog 45:7).

Hvordan kan den perfekte gud, skabe det uperfekte? Her antager jeg at en almægtig, omnipotent, alvidende gud med al indsigt, ikke er begrænset af tid (Andet Petersbrev 3:8), men kender fortid, nutid og fremtid. Herved kender han også enhver fremtidig konsekvens af sin skabelse. Hvorfor har Gud skabt mennesket med en mulighed for at afvise ham (ved at spise af kundskabens træ), når han VED at de vil gøre det? Er han derfor ikke direkte ansvarlig for menneskets synd og fortabelse? Han ved trods alt hvad der er bedst for mennesket. Det til trods giver han sit skaberværk en mulighed for at vælge en evighed i tortur og pinsel i helvede. Lyder det som en gud af kærlighed? Læs mere Gud skabte ondskab